Kost

Hvor hurtigt virker antiinflammatorisk kost?

Hvor hurtigt virker antiinflammatorisk kost? Det svar kunne jeg ikke få hurtigt nok.

Da jeg startede min livsstilsændring, havde jeg i over et år været stærkt plaget af de kroniske leddegigt smerter. Jeg var blevet behandlet i over 6 måneder med medicinen Methotrexate, men udeneffekt. Derfor måtte jeg spise smertestillende piller hele døgnet.

Først da jeg sagde nej tak til mere Methotrexate og begyndte min livsstilsændring, skete der noget godt. Jeg mærkede en positiv forskel allerede efter 14 dage.

Sådan gjorde jeg

I forhold til min nye livsstil og antiinflammatorisk kost var jeg benhård. Jeg udelod al den mad, som “sætter fut under inflammationsbålet”.

Jeg levede kun af antiinflammatorisk kost og sørgede for at spise super kraftfuld antiinflammatorisk mad, som ingefær, gurkemeje og omega-3 fedtsyrer hver dag.

Havde jeg ikke været så kategorisk, var det også gået fremad – Der ville bare være gået længere tid før smerterne var forsvundet. Så når du stiller spørgsmålet: Hvor hurtigt virker antiinflammatorisk kost? Så er svaret forskelligt fra person til person.

For god ordens skyld skal det siges, at jeg ikke turde droppe al medicinsk behandling.

Du kan læse min lange fortælling om, hvad jeg gjorde ved at klikke her.

Inflammationsbålet skal holdes nede

I dag er “inflammationsbålet” i min krop så godt som slukket.

Der skal dog ikke meget til før det kan tændes igen. Hvis jeg lever usundt hen over en weekend, og eksempelvis drikker vin, spiser hvidt brød, rødt kød, slik og kager har jeg smerter igen mandag morgen. Heldigvis kan jeg dæmpe smerterne på et par dage ved igen, at spise gigtvenlig mad og følge den antiinflammatoriske livsstil.

Det er selvfølgelig irriterende med de smerter, men jeg vælge at se positivt på det.

Smerterne motiverer mig til at leve sundt. Forebyggelse af hjertekar sygdomme er meget vigtig når man har leddegigt. Det minder smerterne mig om, når jeg “falder i” og begynder at leve usundt.

Så er det op på hesten igen og igang med at leve sundt.

Til gengæld er kroppen fantastisk og giver så meget igen, når bare jeg behandler den godt:

  • Smerterne forsvinder
  • Humøret stiger
  • Jeg får mere overskud
  • Min hud bliver pænere
  • Min høfeber er ikke lige så slem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.