Kost

Fødevarefølsomhed

Flere med autoimmun sygdom som f.eks. kronisk leddegigt kan have  fødevarefølsomhed overfor en række indholdsstoffer i maden, herunder:

  • Mælkeprodukter, f.eks. mælk, fløde, ost, skyr
  • Gluten og hvedemel findes i f.eks. flere slags fuldkorn og melsorter
  • Citrusfrugter, f.eks. appelsin, citron og lime
  • Bælgfrugter, f.eks. bønner, linser og ærter
  • Natskyggeplanter af solanaceae familien f.eks. peberfrugt, aubergine og kartofler

Tarmen og fødevarefølsomhed

Tarmvæggen kan forandre sig hos personer med kronisk leddegigt. Meget enkelt forklaret betyder det, at elementer fra fødevarer, der normalt tilbageholdes af tarmvæggen, nu kan smutte igennem og medføre inflammation. 

Der er fortsat sparsomt med evidens fra forsøg på mennesker, når det kommer til sammenhæng mellem tarmbakterier, tarmgennemtrængelighed, autoimmun sygdom og fødevarefølsomhed.

Det er kun lidt over 10 år siden kortlægningen af det menneskelige genom blev offentliggjort. Netop den opdagelse satte skred i opklaringen af tarmsystems betydning for vores immunforsvar herunder inflammation. 

Endnu mere viden venter i årene frem. Det mener den danske topforsker i internationale sammenhænge Oluf Borbye Pedersen og en lang række andre forskere. 

Har du fødevarefølsomhed?

En ting ved vi. Det vi spiser har betydning for vores tarm. Mange store befolkningsundersøgelser viser at vi skal spise sæsonens grøntsager, holde igen med kød fra firbenede dyr, fede mejeriprodukter, sukker og alkohol. Kost der altså passer godt sammen med antiinflammatorisk kost.

Det er voldsomt at udelukke alle de nævnte fødevare grupper på en gang fra kosten. Måske er det heller ikke nødvendigt. Mange reagerer nemlig kun på en eller to af de nævnte grupper, men med inflammation til følge.

Det kan være svært, at finde ud af hvilke fødevarefølsomheder du har, derfor du må prøve dig frem. 

Jeg vil anbefale, at du opsøger kostvejledning hos en person med ernæringsfaglig baggrund samt viden og interesse for antiinflammatorisk kost. Dette for at få lavet et godt forløb og en god kostplan med tilstrækkelig energi, protein, vitaminer og mineraler.

Går du i gang med at udelade bestemte grupper af fødevarer er det rart med lister, så du nemt kan overskue hvilke antiinflammatoriske madvarer du så kan spise. Jeg har lavet en lille guide du måske kan få glæde af her.  

 

Hvordan kommer du selv igang?

Ønsker du at gå i gang på egen hånd, kan du undersøge, om du er overfølsom ved at udelukke de enkelte fødevaregrupper i ca. 6 uger.

Vælg en af de 5 forskellige grupper ad gangen:

  • Mælkeprodukter
  • Gluten og hvedemel 
  • Citrusfrugter
  • Bælgfrugter
  • Natskyggeplanter af solanaceae familien

Noter i en lille bog hvordan du har det hver dag, mærker du forandring og hvilken?

Efter 6 uger kan du genindføre de samme madvarer.

Registrer hvordan du har det hver dag i den følgende uge.

Hvilke forandringer mærker du?

Får du smerter og inflammation er det tegn på fødevarefølsomhed og du bør fremover udelukke fødevare gruppen fra din kost.

Følsomheden kan forandre sig. Jo længere tid den kroniske inflammation har været aftaget, jo mere kan du spise af fødevaregruppen før kroppen reagerer med inflammation. 

Mine erfaringer med fødevarefølsomhed ved kronisk leddegigt

Udelukkelse af disse fødevaregrupper  kan være en lang træls vej, men også det hele værd når inflammationsbålet slukkes.

Selv har jeg god føling med, at jeg er allergisk overfor både natskyggeplanter af solancea familien og hvede.

I dag kan jeg tåle små mængder uden at min krop reagerer med inflammation.  Spiser jeg mad med hvede over flere dage eller i store mængder vil mine led dog hæve op og smerte igen.

Kilder

Kristian Stengaard-Pedersen og Bent Winding Deluran, 2011: “Ernæring ved reumatiske sygdomme”, i Klinisk Ernæring, red. I. Hessov og P. B. Jeppesen, 5. udg. Munksgaard, København pp. 277 – 292

Oluf Borbye Pedersen, 2019: “Magtfulde mikrober” 1. udg. Politikkens Forlag. 

Lidt om forfatterne

Bent Winding Deluran er professor ved Institut for biomedicin – Forskning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Kristian Stensgaard- Pedersen var frem til hans pension i maj 2018 klinisk lærestolsprofessor, overlæge og dr.med. ved Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital.

Oluf Borbye Pedersen er en banebrydende og indflydelsesrig videnskabsmand indenfor udforskning af menneskets genom (arvemasse) og de sundhedsfremmende bakterier.  Oluf har en doktorgrad i molekylærbiologi og arbejder i dag som professor og forskningsleder på Metabolismecenter på Københavns Universitet. Derudover spiser han helt bevidst professorens grønne grød til morgenmad hver dag.

Mine erfaringer

Jeg har prøvet den teoretiske viden fra bøgerne af på egen krop i flere år. Jeg kan næsten mærke forskel i mine led og fra fra dag til dag, hvordan jeg spiste dagen før. Det er således både teori fra bøgerne samt mine egne personlige erfaringer, der ligger til grund for artiklen her.

Hvornår virker det?

Gigt og mennesker er forskellige

For god ordens skyld:

Livsstilsændringer og god antiinflammatorisk mad ved gigt helbreder desværre ikke gigt!

Heller ikke alle opnår den samme gode effekt.

Der er nemlig forskel på, hvor voldsom gigtinflammation man er “oppe imod” og derudover lever vi forskellige liv.

Der er forskel på vores stressfaktorer (bekymringer), motion/ aktivitet, adgang til frisk luft og natur, jobsituation, økonomi og mange andre faktorer, som påvirker sundhed og immunforsvar.

Derfor er det umuligt at sige, hvor lang tid du skal vente på en positiv effekt af dine kostændringer, men hold ud, den skal nok komme.

Hvor lang tid der gik for mig, kan du læse mere om her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.