Blog, Oplevelser, Smerter

Forebyggelse af gigtsmerter

Studenterne er for længst sprunget ud og ferie billeder af sommerhus stemning i Danmark, badedyr i swimmingpools og flotte kølige drinks i sydeuropæiske omgivelser, er for alvor begyndt at tikke ind på de sociale medier.

Min ferie nærmer sig også med hastige skridt og det samme gør forberedelserne og forebyggelse af gigtsmerter.

I flere år tegnede der sig et bestemt mønster, når jeg var på ferie.

På 3.-4. dagen fik jeg altid gigtsmerter i fødder og hænder. I lang tid tænkte jeg, at det skyldes feriemaden. Selvom den primært var antiinflammatorisk, indeholdt den jo også lidt is, kage og en drink i ny og næ – det var jo ferie 🙂

Alligevel undrede den øgede inflammationen mig, lige indtil jeg blev opmærksom på, at jeg ikke var så lige så aktiv på ferien, som i hverdagen.

Sidste år ville jeg teste om forebyggelse af gigtsmerter nytter?

turkis pool ferie toscana blå himmel
Sidste år var vi i Toscana. Her er et billede af poolen og den skønne udsigt til det toscanske landskab

Hver dag gennemførte jeg flg. program:

  • Svømning ( 20 – 30 baner i poolen)
  • Squat (3 x 20 stk)
  • Daglige gåture i mine sneakers. Sandaler og klipklapper var no go. Der er simpelthen ikke nok støtte omkring hælen. Det har en fysioterapeut fortalt mig kan give smerter i ankel, lægge ja for nogle helt oppe i hofter og ryg, når sommeren går på hæld.

Ud over daglig motion  undlod jeg, at spise de mest inflammationsfremkaldende madvarer.

Resultatet var positivt. For første gang i flere år, fik jeg ikke de typiske ferie smerter på 3.-4. dagen. Så nu er daglig motion også et must for mig, når jeg holder ferie.

I år går vores sommerferie til Paris.

Jeg elsker Paris og har været der flere gange tidligere. Her er et billede af Centre Pompidou, et sted med moderne kunst og skiftende særudstillinger.

Planen er denne gang, at lave mit Tabata motionsprogram hver morgen. Derudover regner jeg med, at vandre adskillige kilometer i Paris gader.

Når jeg skal på storbyferie pakker jeg altid:

Mine favorit sneakers
  • Minimum to par sneakers. Alt andet giver smerter i fødderne efter en halv dag i Paris gader.
  • Gode tynde strømper uden søm i tåen eller stram elastik for oven. Mit favorit mærke er Falke. De er lidt svære at købe udenfor Københavns stor magasiner, men jeg ved, at jeg kan købe dem i Paris.
  • God fodcreme til lidt fod forkælelse oven på et kort fodbad og en lang dag med byvandring.

Jeg elsker Paris.

Byen er fuld af livsnydere med passion for skøn mad, mode, kultur og udendørsliv.

I år har vi lejet en lejlighed i 11. arrondissement tæt på Bastille pladsen. Det giver os mulighed for, at handle og selv lave mad af friske fisk, skønne grøntsager og frugt i lange baner indkøbt på Marché Bastille -det store madmarked ved Bastillepladsen (Boulevard Lenoir, 75011 Paris) torsdag og søndag.

Jeg glæder mig dog mindst lige så meget til gode mad oplevelser på de mange franske cafeer og restauranter og regner med at oploade en masse billeder på min instagram profil og lave indlæg her på bloggen om oplevelserne.

Hvad mon du skal lave i din ferie?

Har du ideer til at dæmpe inflammation og hævede led i sommervarmen? så kommenter endelig

Indtil videre må du have en skøn sommer med masser af dejlige oplevelser 🙂

Glade ferie hilsner herfra

Henriette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.