Blog, Kost, Livsstil

”Er mejeriprodukter antiinflammatorisk kost?”

Mejeriprodukter og antiinflammatorisk kost

Det spørgsmål har jeg fået mange gange, så det kommer blogindlæget her til at handle om.

Mange er forvirrede og synes det er svært, at få overblik over om mejeriprodukter indgår i antiinflammatorisk kost. Det kan jeg godt forstå.

Det korte svar er, at disse mejeriprodukter indgår i antiinflammatorisk kost:

  • A-38, 0,5 % + 1,5 % fedt
  • Cultura Naturel
  • Hytteost 1,5 % fedt
  • Parmesanost ( Spis kun lidt pga. højt mættet fedt indhold)
  • Kefir Naturel
  • Yoghurt Naturel 0,5 % fedt
  • Græsk yoghurt

Men, men men, det lange svar er ikke helt så enkelt, så fortsæt endelig med, at læse lidt mere.

Som tommelfingerregel er mejeriprodukter IKKE antiinflammatorisk kost.

 Produkter som ost, mælk, creme fraiche og fløde kan nemlig sætte fut under inflammationsbålet pga. mættet fedt og hurtige kulhydrater.

Jo mere mættet fedt, hurtige kulhydrater og sukker – jo værre.

Det kan fx. være produkter som:

  • Fløde
  • Creme fraiche
  • Sødmælk
  • Fede oste
  • Frugt yoghurt
  • Små farverige Danone desserter
  • Kakaomælk.

Læs mere om inflammatoriske og antiinflammatoriske madvarer i min lille overskuelige bog Antiinflammatorisk kost

Tåler du ikke fødeantigenet laktose bør du også undgå mejeriprodukter

Leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme påvirker tarmens slimhinde og bakterier. Inflammatoriske sygdomme kan gøre tarmen utæt. Det betyder at fødeantigener , der findes i mælkeprodukter, men f.eks. også afgrøder af bælgfrugter, citrus og planter af natskyggefamilien kan slippe gennem tarmvæggen, forstyrre immunforsvaret og forværre symptomer på f.eks. leddegigt.

De typiske symptomer er:

  • Øget inflammation og ledsmerter
  • Hovedpine (migræne)
  • Træthed
  • Tristhed
  • Fordøjelsesbesvær
  • Eksem
  • Nældefeber
  • Tyngdefornemmelse i kroppen
  • Vejrtrækningsbesvær (Kilde: Susanna Ehdin, PhD i immunologi)

Det er drastisk, at fjerne alle mejeriprodukter fra kosten. Mejeriprodukter er blandt andet en god kilde til proteiner i kosten.

Se iøvrigt min video om proteiner og antiinflammatorisk kost her:

proteiner i antiinflammatorisk kost

Inden du udelader mejeriprodukter helt fra din kost , bør du undersøge, om det er nødvendigt eller om du faktisk godt kan tåle dem.

Undersøg det fx. ved, at føre dagbog over, hvordan din krop reagerer, når du fjerner alle mejeriprodukter fra kosten i 6 uger – og når du så spiser mælkeprodukter igen.

Hvorfor kan nogle mejeriprodukter så alligevel indgå i antiinflammatorisk kost?

Grundtanken i antiinflammatorisk livsstil er, at kroppen får de bedste forudsætninger for at reparere sig selv ved at du fjerner det, der ikke fungerer og samtidig genopbygger en ny sund krop.

Cellerne bliver konstant fornyet. Eksempelvis lever de røde blodlegemer kun 3-4 måneder og hele tarmslimhinden skiftes faktisk ud på kun på en uge.

Mange forskningsresultater tyder på, at mejeriprodukter med probiotika kan bidrage til at normalisere tarmens slimhinde og forbedre tarmens mikrobediversitet. Det har stor betydning for vores sundhed og derfor er der alligevel enkelte mejeriprodukter, der indgår i antiinflammatorisk kost. Nemlig mejeriprodukter med probiotika.

Hvad er probiotika?

Probiotika er typisk mælkesyrebakterier, der er i stand til at fermentere kulhydrater og derved danne mælkesyre.

Probiotikas evne til at danne mælkesyrebakterier medvirker til at skabe balance i din tarms slimhinde og genskabe de normale tarm bakterier. Det er sundt for helbredet. Både når det gælder autoimmune sygdomme som leddegigt, men også fedme, autisme, astma, depression og skizofreni.

Med mindre du har allergi overfor fødeallergenet laktose, er det altså en god ide, at lade mejeriprodukter med meget probiotika blive en del af din antiinflammatoriske kost.

Du kan læse mere om probiotika på staten, regioner og kommunernes sundheds side sundhed.dk

Fødevarer med meget probiotika:

Her kan du se en liste over fødevarer, der kan indgå i antiinflammatorisk kost, fordi de bl.a. indeholder meget probiotika:

Grøntsager i din kost, gerne et helt kilo om dagen, kan yderligere forbedre diversiteten af de sundhedsfremmende mikrober i din tarm. Har du lidt svært ved at få tygget dig igennem den store mængde grønt, kan jeg anbefale dig at prøve opskriften på grøn grød. Det er en dejlig frisk morgenmad, der mætter godt og giver en dejlig start på dagen.

Jeg håber indlægget har bragt mere klarhed over mejeriprodukter og antiinflammatorisk kost.

Vidste du iøvrigt, at jeg også deler inspiration og opskrifter på Instagram? Se mere her

Rigtig god weekend 🙂

Henriette

18 thoughts on “”Er mejeriprodukter antiinflammatorisk kost?”

  1. Meget spændende læsning
    Jeg har fået konstateret rosasea og vil prøve antiinflamatorisk kost..
    Måske det kan hjælpe på mine udbrud. Havde for 8 år siden sarkoidose i huden.. Den forsvandt så heldigvis, men har så nu fået Rosacea .

    1. Hej Kirsten
      Tak for din kommentar.
      Jeg synes det lyder som en god ide. Ved både sarkoidose og rosacea reagerer immunforsvaret med inflammation og mange beretter om bedring af rosacea efter de er begyndt at spise antiinflammatorisk kost. Nu kender jeg ikke din øvrige helbredssituation, men antiinflammatorisk kost styrker de fleste personers krop og immunforsvar. Er du i tvivl om antiinflammatorisk kost er ok i forhold til din situation vil jeg altid anbefale at kontakte lægen.
      Pøj pøj med kostomlægningen.
      Mvh Henriette

  2. Hej Henriette.
    Det undrer mig, at du har syltede agurker med i din liste over fødevarer med højt indhold af probiotika, kan man købe sådan et produkt ? Eller måske selv lave det ? For de syltede agurker man køber i supermarked er normalt fyldt med eddike og sukker.
    En anden ting, surkål skal man kun købe upasteuriseret, for ellers er de gode bakterier fuldstændig ødelagt.
    Venlig hilsen Alice

    1. Hej Alice
      Tusind tak for din kommentar
      Det er en god pointe du har. Jeg laver straks links til mere viden om, hvordan man selv laver syltede agurker og surkål med masser af gode probiotika, så det er nemt at komme i gang.
      Ha en dejlig dag
      Henriette

  3. Tak for dit svar. Når du skriver ‘let inflammatorisk’ skal jeg så forstå det sådan, at det er mindre inflammatorisk end ost fra køer?
    Jeg læste også at sted at fetaost er lig med fermenteret ost, ved du om det er korrekt?

    1. Hej Jette
      Tusind tak for dit spørgsmål. gedeost er faktisk let inflammatorisk. Desværre er jeg endnu ikke stødt på ost, der ikke er inflammatorisk og det er ærgerligt, for kan man lide ost er det noget af det sværeste at undvære. Nogle oste er dog let fermenterede og bidrager således til sunde tarmmikrober, det er bl.a. hytteost, parmesan og økologisk mozzarella fra Galbani.
      Mange hilsner fra Henriette

  4. Hvad med skummetmælk?
    Kan forestille mig at det hvert fald ikke er anti-inflammatorisk?
    Men fremmer/skaber det inflammation eller er det “neutralt”?
    Jeg savner nemlig skummetmælk i kaffen og har prøvet både soya/havre/mandel/rismælk og jeg kan ikke lide nogen af dem i kaffen. Hvis skummetmælk ikke er godt, kan du så anbefale et alternativ?

    1. Hej Julie
      Skummetmælk er ikke antiinflammatorisk. Om det skaber inflammation er forskelligt, har du f.eks. en autoimmun sygdom kan din tarm være utæt -det lyder lidt vildt, men det er faktisk sådan det er. Hvis tarmen er utæt og du reagerer på fødeantigener i mælken kan det fremme inflammation, men dette er altså forskelligt fra person til person. Personligt drikker jeg en kop kaffe i ny og næ og har derfor ikke noget problem med at komme mælk i kaffen. Desværre kan jeg ikke anbefale alternativer, meget soya/mandel/rismælk o.lign. indeholder nemlig sukker og nogle endda olier.

  5. Hej Henriette!
    Hvad med kvark 0,3% som jo egentlig er en ost? Er den probiotisk?
    Jeg lider af sclerose og for at dæmpe motorisk uro til natten så spiser jeg en lille portion havregrød rørt op med kvark ved sengetid, og det virker Det er jo nok kaseinet der holder ro i maven men er det AI?

    1. Tak. Jeg er glad for at du kan bruge blogindlæget. Smør er ikke antiinflammatorisk. Jeg begrænser mit indtag af smør mest muligt og steger fx. I raps- eller olivenolie. Skal jeg bruge smør, vælger jeg altid økologisk. Det indeholder flere af de sunde N-3 fedtsyrer og er uden sprøjtemiddelrester fra køernes foder. Ha en fortsat god dag.
      Henriette

  6. Hej Henriette, det er et super interessant emne. Er det kun A38 1,5% fedt, der tæller eller også den med 0,5% fedt? Og hvorfor?

    Ved du, hvor jeg kan læse mere om mælkesyrebakteriers (og den antiinflammatoriske kosts) indvirkning på psykiske sygdomme – du nævner skizofreni, depression, autisme?

    Smil fra Christina

    1. Kære Christina
      Både A-38 med 0,5% samt 1,5 % fedt indeholder mælkesyre bakterier og er fine. Personligt foretrækker jeg A-38 0,5 % fordi der er mindre mættet fedt i og jeg synes smagsoplevelsen er stort set den samme. Du kan læse mere om mælkesyrebakteriers indvirkning i en artikel fra Ugeskrift for Læger her http://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2018-03/V11160854.pdf. Den forklarer lidt om hvad forskningen peger i retning af, men også at der stadigvæk mangler flere undersøgelser før noget er sikkert. Artiklen er skrevet til læger, så den kan godt være lidt svær at læse. Derfor har jeg også fundet en artikel fra Videnskab.dk, hvor der sidst i artiklen står en del om mælkesyrebakterier og hjernen, herunder depression.
      Håber du kan bruge svaret 🙂 Henriette

    1. Tak for dit spørgsmål. Skyr indeholder ingen eller kun meget få mælkesyrebakterier. Derfor er skyr ikke en del af antiinflammatorisk kost. Måske kan du lide græsk yoghurt, der indeholder mange mælkesyrebakterier og samtidig minder om skyr, hvad konsistens og mæthedsfølelse angår. Rigtig god lørdag ❤️ Henriette

      1. Kan man få taget en speciel blodprøve eller afføringsprøve der siger noget om om man kan tåle mælk?

        1. Der findes to slags fødevareallergi når vi taler mælkeprodukter. Det er mælkeallergi og laktoseintolerance.
          Ved laktoseintolerance producerer man ikke nok af enzymet laktase, hvilket gør det svært at fordøje mælkens naturlige sukker laktose.
          I blogindlæget referer jeg til “mælkeallergi”.
          Har du mistanke om mælkeallergi, kan det i følge Sanna Ehdin (svensk forsker med ph.d i immunologi) testes ved en analyse af blodet mht. IgE- eller IgG- reaktivitet mod forskellige fødevarer (Kilde: Sanna Ehdin Anandala, Sund og rask med antiinflammatorisk kost, Nyt Nordisk Forlag 2016).
          Jeg har ikke selv fået lavet en sådan test og kender heller ikke nogen som har.
          Jeg håber du kan bruge mine svar. 🙂 Henriette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.