Frokost og aftensmad, Salater

Antiinflammatorisk frokost

Så blev det endelig tid til lidt nyt herfra.

Det er godt nok også lang tid siden tænker du måske?

Du har helt ret. Jeg har brugt en masse tid på at udvikle Gigt og Livsstils Instagram profil samt på Facebookgruppen “Antiinflammatorisk livsstil – mad med mere” , så hvis du har lyst så kig endelig forbi og få ny inspiration.

Hvad kan jeg spise til frokost?

I dag skal det handle om frokost.

Måske du mere end en gang har spurgt dig selv, hvad den traditionelle rugbrødsmad erstattes med i antiinflammatorisk kost?

For mig hedder løsningen ofte rester af forrige dags aftensmad eller en lækker salat, som den du får idag.

Skal du have madpakke med, så tager salaten sig pænest ud i et tætlukket patentglas. Det er ikke alene indbydende og praktisk, du undgår også at evt. hormonforstyrrende stoffer fra en opbevaringsboks lavet af plastic trænger ind i maden.

Antiinflammatorisk frokost: Salat med kål og laks

Opskrift til 2 personer⁠

Ingredienser⁠

•                    1/2 Agurk (i mundrette tern)⁠

•                    2 Avocado (skåret i skiver eller tern)⁠

•                    1/5 Hvidkål, svarer til ca. to håndfulde (snittet fint)⁠

•                    2 Forårsløg (skåret i tynde ringe)⁠

•                    1 pakke varmrøget laks med peber, ca. 125 g (brækket i mundrette stykker med en gaffel) ⁠

•                    10 Mandler (grofthakket)⁠

•                    Dild (skåret i mindre stykker)⁠

Sådan laver du salaten:⁠

Kram den snittede kål med 1 tsk. salt til du mærker den mørner let.

Fordel herefter ingredienserne i en skål og top med dild og de hakkede mandler.⁠

Kål -en stærkt antiinflammatorisk ingrediens

Denne opskrift indeholder hvidkål. Du kan også bruge spidskål eller rødkål. Begge grøntsager tilhører slægten korsblomstrede planter, ligesom bl.a. kinakål, rosenkål, broccoli og raps. Korsblomstrede planter er noget af det bedste, du kan bruge til, at styrke din sundhed og bekæmpe sygdom. der findes en lang række vitaminer og mineraler i planterne. Derudover er de noget af det bedste, du kan fodre dine tarmmikrober med. Dem findes der milioner af i din tarm og de kæmper døgnet rundt for at holde dig sund og rask.

Inspiration til flere salater

Vil du have mere inspiration til salater så se mere her:

Salat med avocado og tun

Min søsters sunde salat

salat med avocado, rucula, koriander, quinoa og andet godt
Salat

Jeg håber, der var noget, du har lyst til at smage og ønsker dig en rigtig dejlig start på en ny uge.

K.H. Henriette

2 thoughts on “Antiinflammatorisk frokost

  1. Hej. Min mand har slidgigt i håndled, som gir ret store smerter. Han har nok gigt i hele kroppen så mit spørgsmål…. Hvad skal han primært UNDGÅ i hans kost???
    Han er meget madglad
    På forhånd tak
    Vh Tanja

    1. Kære Tanja
      Tusind tak for dit spørgsmål.
      Desværre findes der ikke et enkelt svar, eftersom det er meget personafhængigt, hvor man med størst fordel kan lave livsstilsændringer.
      Når jeg vejleder er det første jeg laver i samarbejde med mine klienter en sundhedsprofil. Det er utrolig individuelt, hvilke faktorer, der i vores kost og livsstil belaster og som kan resultere i gigtsmerter.
      Men som svar på dit spørgsmål vil jeg sige, at generelt fremmer overvægt og for meget fedt om maven (æbleform) inflammation i kroppen. Mange mærker også bedring, når de reducerer eller undgår alkohol, kød med højt fedtindhold, mange hurtige kulhydrater som fx. varme ris, pasta og kartofler samt hvidt brød og sukker.
      Husk at det ofte fremmer motivationen, når fokus er på alt det gode vi helst skal spise mere af.

      Jeg håber du kan bruge mit svar og pøj pøj med din mands bedring.

      Med venlig hilsen Henriette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.