Kost, Smerter, Tips og tricks

Fiskeolie mod gigtinflammation og gigtsmerter

 

Normalt sværger jeg til, at få næringsstoffer, vitaminer, mineraler og antioxidanter fra min kost og ikke som kosttilskud. Men for at få optimal virkning af fiskeolie mod gigtinflammation, har jeg kastet håndklædet i ringen. Der er nemlig stor forskel på hvor mange omega 3 fedtsyrer der er i de forskellige fisk og skaldyr. Derudover kan jeg ikke spise så store mængder fiskeolie naturligt fra fisk, som der dagligt skal til for at dæmpe inflammation.

Hvor meget fiskeolie mod gigtinflammation skal du indtage?

Normalt skal du følge doseringsvejledningen, som er på den fiskeolie du køber.

Ved kronisk leddegigt skal der ekstra meget, her skal du nemlig spise 3-6 gram omega 3 fedtsyrer fra fisk hver dag.

I forhold til dosering er det en god ide, at tale med din læge, hvis du får blodfortyndende medicin, spiser mange smertestillende piller eller anden medicin, som påvirker blodets sammensætning.

fiskeolie omega-3 glas appelsin

Fiskeolie som wake up shot hver morgen

Jeg har valgt, at købe fiskeolie på glasflaske frem for kapsler.

Hver morgen hælder jeg en tsk. fiskeolie i et lille glas. Det svarer til 3-6 gram omega 3 fedtsyrer. Derefter spæder jeg op med appelsin- eller æblejuice og så er det bare ned med drikken.

Jeg køber den fiskeolie, som hedder Omega-3 fra Nordic Naturals.

Olien har et højt indhold af omega 3 fedtsyrerne EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre), som er meget vigtige. Det er nemlig EPA og DHA, som virker antiinflammatorisk hvilket er godt mod smerter og  inflammation.

Jeg køber olien på flaske og undgår dermed at spise en masse kapsler.

Fiskeolie på flaske er også mere økonomisk, fordi literprisen ved fiskeolie på flaske er mindre end fiskeolie i kapsler.

Tænk dig om før du køber den billigste fiskeolie.

Jeg kan sagtens finde fiskeolie, som er billigere end Nordic Naturals Omega 3. Men det vil jeg ikke. De billige fiskeolier har typisk et mindre indhold af EPA og DHA og så er det jo ikke billigt alligevel.

Derudover er billig fiskeolie ofte tilsat omega 6 fedtsyrer, som mange af os allerede får alt for meget af. Du risikerer altså, at din dyrt betalte fiskeolie fra supermarkedet gør mere skade end gavn.

Fiskeolie mod gigtinflammation skal altså udvælges med omhu før du køber den.

Vær opmærksom på, at fedt harskner

Genkender du lugten af en gammel pakke smør? Måske har pakken ikke været lukket ordentligt?, måske har den ligget for lang tid i køleskabet?. Så vil smørret sikkert være gulnet og smage anderledes.

Jo mere ilt, sollys og varme fedt udsættes for, jo hurtigere vil det harskne. Harskt fedt smager ikke godt og det er heller ikke sundt.

Sunde umættede fedtsyrer som er i f.eks. fiskeolie harskner nemt. Derfor er det vigtigt, at købe små flasker og opbevare dem mørkt og køligt.

De sidste rosende ord omkring fiskeolie og omega 3 fedtsyrer

Som en ekstra gave har omega 3 fedtsyrer fra fisk ikke alene en positiv virkning på smerter og gigtinflammation. De sunde fedtsyrer forebygger også åreforkalkning og blodpropper, alzheimers demens, skizofreni og så styrker de hukommelsen 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.