opskrifter, Salater

Lækker antiinflammatorisk laksesalat

I denne super sunde laksesalat findes gode inflammationsdæmpende fedtsyrer fra både laks, quinoa og rapsolie. I quinoa findes også blodsukkerstabiliserende fibre og godt med protein. Derudover både zink og magnesium, som styrker immunforsvaret.

Opskrift

Opskriften er til 2 personer

Samlet tilberedningstid 20 min.

Ingredienser

  • 2 håndfulde blandede salater (her har jeg brugt krøl- , rucula- og radicchiosalat)
  • 6 cherrytomater
  • 3 dl kogt kold quinoa
  • 100 g gravad laks
  • 1 spsk koldpresset økologisk rapsolie
  • 2 spsk dukkah

Sådan laver du salaten:

  1. Fordel quinoaen i bunden af to dybe tallerkner
  2. Skyl salat og tomater
  3. Halver tomaterne
  4. Bræk salaten i store stykker
  5. Fordel salaten over quinoaen
  6. Skær laksen i mundrette bidder og placer stykkerne oven på salaten

Sådan laver du dukkah:

  1. Varm en pande op ved lav-middel varme
  2. Rist krydderier som spidskommen, koriander, gurkemeje og lidt sesamfrø på den tørre pande til det dufter og sesamfrøene er blevet let gyldne – endelig ikke brændte
  3. Hæld krydderierne fra panden og lad dem køle lidt af
  4. Dryp med rapsolie
  5. Drys dukkah over hele salaten.

God fornøjelse 🙂

Det gode tip

Kog en hel pose quinoa ad gangen og opbevar, det du ikke skal bruge med det samme, i et lukket glas i køleskabet. Så har du altid quinoa parat. Du kan  bruge quinoa i stedet for ris, pasta eller kartofler. Quinoaen kan også bruges i wokretter frem for nudler.

quinoa antiinflammation opskrift
Hvis du skolder glasset med kogende vand før du kommer quinoa i, får du en længere holdbarhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.