Her er en opskrift på himmelsk orange hummus. Den har en virkelig lækker smag og er fuld af protein.
Der er også masser af kostfibre i kikærter, hvilket giver en god mæthedsfølelse og holder dit blodsukker stabilt.
Hummus er skøn at spise som frokost, velkomstsnack eller som en del af aftensmaden. Du kan også servere slikærter og grøntsagsstave lavet af gulerødder, blegselleri og agurk samt små buketter af blomkål til.
Opskrift på himmelsk orange hummus
240 g kikærter
1/2 dl appelsinsaft
1/4 dl citronsaft
1/4 tsk gurkemeje
1/4 tsk stødt fennikel
1/4 tsk stødt koriander
1/4 tsk spidskommen
1/4 tsk paprika (kan udelades)
1 spsk olivenolie
2 spsk tahin (kan udelades, men det gir en mindre smagfuld hummus)
1 fed presset hvidløg (kan udelades)
1 spsk tamari (kan udskiftes med 1 tsk havsalt)
Kom de våde ingredienser, krydderier (undtagen paprika) og 2 dl kikærter i en foodprocessor, minihakker eller blender og kør så ingredienserne blendes sammen. Tilsæt resten af kikærterne og kør det hele sammen så det blendes til en ensartet, glat konsistens.
Spæd til med 1/2 dl koldt vand, hvis din hummus er for tør eller foodprocessoren/ minihakkeren ikke kan trække massen rundt.
Kom din hummus i en skål. Hæld lidt olivenolie over og drys med paprika lige før servering.
Det gode tip
Opbevar din hummus på køl i et lukket glas. Den kan holde sig frisk 2-3 dage, så laver du en stor portion, har du et sundt og hurtigt mellem måltid klar når ulvetimen sætter ind.
- Er du god til at planlægge og vil gerne bruge lidt ekstra tid, kan du spare penge ved, selv at tilberede kikærterne frem for, at købe dem på dåse.
Køb en stor pose tørrede kikærter og sæt dem i blød i rigeligt vand natten over. Kog herefter kikærterne møre i nyt vand i ca. 1 time.
Du skal bruge 3 1/2 kogte kikærter frem for en dåse til humus opskriften.
Frys de kikærter, som du får i overskud ned i fryseposer. Lav evt. portioner med 3 1/2 dl kikærter i hver frysepose, så du altid har til at lave en portion humus.
Mere inspiration?
Står du og mangler ideer til antiinflammatorisk mad eller savner du, at få sat ugens måltider i system?
I Gigt og Livsstils webshop finder du Antiinflammatorisk Kostplan.
Kostplanen indeholder:
- Måltidsforslag til ugens 7 dage og et forslag til plan over ugen
- Introduktion til antiinflammatorisk kost
- Indkøbsliste
- Lister over antiinflammatoriske madvarer og lister over havd du helst skal undgå
- Liste med plan over forberedelser