I går udkom Hjemmet. det indeholder en artikel om min historie med gigt.
Det er efterhånden nogle måneder siden, at jeg havde besøg af både en journalist og fotograf fra Hjemmet.
Det var sjovt, at få taget billeder og tale om mine fantastiske oplevelser med antiinflammatorisk kost, men det vækkede også stærke følelser, at fortælle min historie, den er jo ikke kun rosenrød. Journalister er selvfølgelig dygtige til at stille spørgsmål som kalder på følelser og dem er der mange af når det omhandler min gigt og ambitionen om at dele mine gode erfaringer med alle dem som kunne have interesse.
Jeg var spændt på resultatet.
Hvordan ville billederne se ud?, hvad ville journalisten skrive? og hvilke overskrifter skulle sælge bladet?
Spændingen blev udløst i går. I dag kan jeg heldigvis konstatere, at jeg ikke har fortrudt og at min mave har det godt igen.
Jeg synes Hjemmets tillæg om antiinflammatorisk kost indeholder masser af gode tips og opskrifter. Jeg tror det vil inspirere.
Så hvis du ikke allerede har købt bladet, kan jeg godt anbefale dig, at gøre det senest søndag. Har du mod på mere, kan du læse min egen beretning om mine 30 år med gigt her på bloggen 🙂
Del og like også gerne, hvis du kender en med hjertekarsygdom, gigt, diabetes, psoriasis eller en anden autoimmun sygdom, som kunne få glæde af et tip om tillægget i Hjemmet eller bloggen her 😉