Blog

Min historie med gigt er i Hjemmet

Jeg nyder stilheden denne grå og våde regnvejrsdag, hvor roen falder på. Et glas grøn te gør godt oven på et par følelsesladede dage med lettere uro i maven og to nyheder om gigt og antiinflammatorisk kost.

Søndag blev min store drøm om, at lancere kost- og livsstilsvejledning til virkelighed. Det gør mig glad. Jeg har arbejdet på projektet i lang tid og der er er meget på spil. De forløb jeg har udviklet er en vigtig del af hele min vision om, at gøre det nemmere for så mange som muligt, at nedbringe inflammation og styrke sundheden -også på lang sigt.

Men ikke nok med det, ….I går udkom ugebladet Hjemmet med et særtillæg om antiinflammatorisk kost, hvor jeg medvirker.

Det er efterhånden nogle måneder siden, at jeg havde besøg af både en journalist og fotograf fra Hjemmet. Det var sjovt, at få taget billeder og tale om mine fantastiske oplevelser med antiinflammatorisk kost, men det vækkede også stærke følelser, at fortælle min historie, den er jo ikke kun rosenrød.

Jeg var spændt på resultatet.

Hvordan ville billederne se ud?, hvad ville journalisten skrive? og hvilke overskrifter skulle sælge bladet?

Spændingen blev udløst i går. I dag kan jeg heldigvis konstatere, at jeg ikke har fortrudt og at min mave har det godt igen.

Jeg synes Hjemmets tillæg om antiinflammatorisk kost indeholder masser af gode tips og opskrifter. Jeg tror det vil inspirere.

Så hvis du ikke allerede har købt bladet, kan jeg godt anbefale dig, at gøre det senest søndag. Har du mod på mere, kan du læse min egen beretning om mine 30 år med gigt her på bloggen 🙂

Del og like også gerne, hvis du kender en med hjertekarsygdom, gigt, diabetes, psoriasis eller en anden autoimmun sygdom, som kunne få glæde af et tip om tillægget i Hjemmet eller bloggen her 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.