Denne müslibar er super nem og hurtig at lave. Den tager toppen af eftermiddagssulten og indeholder masser af frø, kerner og nødder med gode fedtsyrer og en masse fibre.
Müslibaren indeholder honning og rørsukker, men de mange gode fibre sikrer alligevel et fornuftigt blodsukker. Så spis med god samvittighed 🙂
8-10 stk.
Ingredienser
- 40 g honning
- 40 g rørsukker
- 40 g kokosolie
- 50 g mandler
- 50 g cashewnødder
- 25 g chia frø
- 50 g græskarkerner
- 125 g havregryn
- 25 g rosiner
Pynt:
- 25 g mørk chokolade
Sådan gør du
- Smelt rørsukker, honning og kokosolie i en gryde ved jævn varme.
- Blend cashewnødder, mandler og græskarkerner groft i en minihakker eller hak det hele med en køkkenkniv. Kom det i gryden sammen med havregryn og rosiner.
- Lad gryden stå på kogepladen og rør rundt, så sukker og honningmassen bliver godt fordelt.
- Beklæd en lille form med bagepapir og hæld müsliblandingen i.
- Læg bagepapiret i siderne hen over massen og pres den så godt sammen med hænderne, som du kan.
- Lad det hele køle af og kom formen i køleskabet.
- Når massen ,efter en time eller to, er helt kold, kan du skære den ud i passende størrelser.
- Smelt mørk chokolade i en lille gryde. Pas på det ikke bliver for varmt.
- Fyld chokoladen i det ene hjørne af en frostpose. Klip herefter et lille hul i posen og pynt müslibarerne med fine striber af chokoladen.
De gode tip
Pak din müslibar ind i madpapir og ta med på farten, som et sundt lille mellemmåltid.