Nem og lækker opskrift på mazarintærte uden hvedemel, smør og sukker – lyder det næsten for godt til at være sandt? det er det ikke.
Opskriften på mazarintærte uden hvedemel finder du nemlig lige her.
Basen i kagen er kikærter. Kikærterne er ligesom linser, ærter, bønner, nødder kerner, quinoa og frø en rigtig god plantekilde til protein.
Opskrift:
Opskrift:
1 ds. kikærter (240 g)
12 dadler (uden sten)
50 g mandler
2 æg
1 tsk bagepulver
2,5 tsk. mandelaroma
1/2 tsk. vaniljepulver
30 g god mørk chokolade ( jeg bruger Callebaut)
1 bakke hindbær
Sådan gør du:
1. Tænd for ovnen på 200 grader
2. Skyl og si kikærterne
3. Blend mandlerne til fint mandelmel i en foodprocessor og stil mandelmelet til side i en skål
4. Blend nu kikærter, dadler, mandelaroma, vaniljepulver og æg i foodprocessoren til en ensartet masse
5. Rør mandelmelet sammen med bagepulver og vend det hele sammen med kikærtedejen.
6. Kom bagepapir i en bageform på ca. 24 diameter. Fordel nu dejen i formen
7. Bag kagen i 20 minutter ved 200 grader
8. Tag kagen ud af ovnen og lad straks den mørke chokolade smelte på kagen. Fordel herefter chokoladen i et tyndt lag over hele kagen
9. Pynt med hindbær
Den sunde pynt
I denne tærte har jeg pyntet med hindbær, men du kan også sagtens bruge blåbær, jordbær, brombær eller andre lækre bær.
Der findes virkelig mange sunde plantestoffer i bær som også giver det den smukke kraftige farve. De bruges til at beskytte det lille bær mod insekter, svampe og solens uv stråler.
De flotte farver beskytter ikke kun det lille bær, men vores kroppe nyder også store sundhedsfordele når vi spiser bær. De farvede bær indeholder eksempelvis masser at polyfenoler.
Polyfenoler virker som antioxidanter og samtidig hjælper de til at stabilisere blodsukkeret, gøre vores blodkar mere smidige, sænker kolesterolniveauet, sænker blodtrykket og virke som præbiotika, hvilket er guf for vores sunde tarmmikrober.
Personligt elsker jeg kager og helt ærligt, så var kager det sværeste, at undvære ved overgangen til antiinflammatorisk kost, derfor er det fantastisk at udvikle skønne kager, der samtidig bidrager til sundhed.
Som årene er gået, har jeg fået mange favoritter, der sagtens kan spises, fordi de typiske ingredienser erstattes med langt sundere indhold. En anden af mine favoritter æblekage finder du her.
Vil du se flere opskrifter på sundt sødt?
Prøv også, at gå på opdagelse i hele kategorien af opskrifter på sundt sødt, lige her
Nyhed: Antiinflammatorisk kostplan
-7 dage
Få inspiration til alle ugens antiinflammatoriske måltider, indkøbsliste og ekstra viden om antiinflammatorisk kost.