Jeg lærte søde kartoflen at kende for snart otte år siden, da jeg var på besøg hos min veninde i Canada. Men hvad er en søde kartoffel? det vil jeg beskrive i dette indlæg.
Hvad er en søde kartoffel? og hvad kan den bruges til?
Som navnet siger smager søde kartoflen mere sødt end den almindelige kartoffel. I virkeligheden er det også to vidt forskellige planter som de kommer fra.
Det kartoflerne har tilfælles er den tyngde- og mæthedsfølelse der opleves ved spisning.
Derudover kan kartoflerne bruges til mange af de samme ting. De kan:
- Laves til fritter
- Koges til mos
- Bruges i postej
- Bruges i kager
- Bruges til sammenkogte retter
Den spanske kartoffelomelet tortilla med sødekartofler og pastinak frem for almindelige kartofler.
Hvorfor er søde kartoffel bedre end en almindelig kartoffel
Selv om den almindelige kartoffel indeholder meget C- vitamin, er der tre årsager til hellere at spise søde kartoffel, hvis du har gigt:
- Den almindelige kartoffel er en del af natskyggefamilien. Flere med gigt reagerer med inflammation og smerter på fødevarer som kommer fra natskyggefamilien . Sødekartoflen kommer IKKE fra natskyggefamilien.
- Søde kartoffel indeholder udover betacaroten, kalium, folsyre, calcium og magnesium også karotenoider. Karotenoider virker bl.a. som antioxidanter, der beskytter mod frie radikaler.
- Den almindelige kartoffel indeholder masser af raffineret stivelse. Spiser du en kogt og varm almindelig kartoffel, får den raffinerede stivelse blodsukkeret til at stige lige så hurtigt som almindelig hvidt sukker. Stivelsen i en søde kartoffel optages langsommere og giver derfor et mere stabilt blodsukker. Venter du med at spise den almindelige hvide kartoffel til den er blevet kold, har stivelsen ligeledes ændret sig og får ikke blodsukkeret til at stige lige så hurtigt. Med andre ord er det altså bedre for blodsukkeret, at spise en hvid kartoffel, når den er blevet kold.
Hvordan har blodsukker betydning for gigt?
Kroppen har mange fine systemer og ressourcer til at sikre et stabilt blodsukker. Samtidig er vi så fint indrettet, at når vi spiser mere kulhydrat/sukker end vi skal bruge lagres det i musklerne.
Men spiser vi alt for store mængder kulhydrat/sukker , frigives det igen til blodet eller også bliver det lavet om til fedt, som lagres i leveren.
Fedtlagring i leveren kan trigge inflammation
Når der dannes fedt i leveren bliver der også dannet mere af et stof der hedder aracidonsyre og dermed mere prostaglandinen E2. Denne proces er rigtig dårlig ved gigt.
Det er nemlig prostaglandin E2 der fører til større inflammation og flere smerter i led. Jo mere prostaglandin E2, jo mere inflammation og smerter 🙁
Men det er ikke det eneste dårlige. Aracidonsyre giver også et højere indhold af det dårlige LDL kolesterol i blodet, hvilket øger risikoen for hjerte-kar sygdom.
Sådan får du et stabilt blodsukker
Ud over at bytte din almindelige kartoffel ud med søde kartoffel er der mange andre små ændringer du kan gøre for at få et godt og stabilt blodsukker.
Muskler og motion
For det første er det godt med motion hver dag.
Motion kan være alt fra gå ture, til morgengymnastik på stuegulvet, til styrketræning i et fitnesscenter.
Jo mere du bevæger dig, jo flere muskler vil du få.
Flere muskler betyder, at du lettere forbrænder blodsukker og at du har mere lagerplads i musklerne.
Lagerpladsen skal bruges når du spiser mere kulhydrat/sukker end din krop umiddelbart har behov for.
Mere lagerplads betyder, at mindre kulhydrat bliver omdannet til fedt i leveren, hvilket igen vil betyde mindre inflammation og færre smerter i din krop.
Du kan også få et godt blodsukker ved at:
- Spise tre hovedmåltider og eventuelt 2-3 mellemmåltider
- Kun spise få hurtige (simple) kulhydrater
- Spise mange langsomme (komplekse) kulhydrater.
- Spise fiberholdig mad
Hurtige og langsomme kulhydrater
De hurtige kulhydrater findes i fx.:
- Sukker og slik
- Kage, brød, boller og pasta lavet af hvidt mel
- Mælk
- Hvide ris
- Almindelige kartofler
- Majs.
De langsomme kulhydrater findes i:
- Grove grøntsager som broccoli, kål, gulerod, selleri, pastinak, blomkål
- Frø og hele kerner som fx. byg- og rugkerner
- Bælgfrugter som bønner og ærter
- Kikærter
- Quinoa
- Groft rugbrød
- Havregryn, fuldkornmel, brune ris
Husk! Blodsukker er ikke farligt
Selvom du måske kunne få det indtryk, er det vigtigt at huske på kroppens mange ressourcer og systemer til at holde en sikker og stabil blodsukker balance.
Umiddelbart er der altså ingen fare.
Men for lidt eller for meget blodsukker kan lave problemer og forstyrrelser, som på lang sigt kan skabe symptomer og endda sygdom.
Og har du gigt kan mange hurtige kulhydrater altså give mere inflammation og flere smerter i dine led.
Hvor hurtigt det går er forskelligt og afhænger af, hvor meget inflammation du har i kroppen.
Da jeg selv var hårdt ramt af inflammation, kunne jeg mærke flere smerter allerede dagen efter jeg havde spist mange hurtige kulhydrater.
Nu hvor jeg har fået inflammationen under kontrol, skal der mere til.
Jeg håber dette blog indlæg har givet dig ny inspiration 🙂
Henriette
Del og like gerne herunder