Salat med avocado og tun. Det her er en af mine frokost favoritter.
Med forkogt quinoa i glas på køl, en dåse tun i køkkenskabet og lidt blandet grønt, har du hurtigt fremtryllet denne lækre salat med avocado og tun.
Salatens proteinindhold er i top. Det betyder, at salaten mætter godt og du nemmere kommer udenom, at tænke på dit næste mellemmåltid eller snack.
Salaten kan også spises som et let aftensmåltid.
Frokost opskrift til 2 personer
Ingredienser:
-2 dl quinoa (skyllet og kogt 15 min i 4 dl vand)
-1 dåse tun i vand (hæld vandet fra)
-1 avocado (skåret i mundrette skiver)
-2 håndfulde frillicesalat( revet i mindre stykker)
-6 cocktail tomater (skåret i halve)
-1/4 rødløg (skåret i tynde både)
-1 kogt æg (skåret i både)
-lidt dild
Dressing:
2 spsk. olivenolie
2 tsk eddike (evt. æblecider- eller hvidvinseddike)
1 knivspids dijonsennep
Salt og peber
Sådan gør du:
Kom den kogte quinoa i to skåle.
Grupper de øvrige ingredienser ovenpå quinoaen.
Rør ingredienserne til dressingen godt sammen og hæld den drypvis over salaterne.
Velbekomme 🙂
! Vidste du i øvrigt, at der er forskellige syn på sundhed?
For tiden får flere og flere øjnene op for betydningen af antiinflammatorisk kost og vores tarmes mikrobesammensætning.
Det går godt i spænd med det nye syn på sundhed, som netop handler om at styrke det raske og at have et positivt livssyn.
Det betyder, at man tilfører kroppen de ting, der støtter kroppens naturlige, selvhelbredende processer, så man nedsætter risikoen for at blive syg. Det er fx. ting som god og nok søvn, ophold i naturen, samvær med gode relationer og motion.
Her er det også logisk, at spise en kost, der stimulerer selvhelbredelsen. Det er nemlig den mad, der danner grobund for et godt helbred ved, at fremme kroppens opbygning, reparation og udrensning. Kort sagt er det mad, der styrker kroppens sundhedsprocesser og lægger grunden til et langt, vitalt og rask liv.
Antiinflammatorisk kost og opskrifterne du finder her på mit site er netop den slags mad ❤️