Kunsten ikke at tabe sig for meget

Kunsten ikke at tabe sig for meget! Det er lige hvad det skal handle om idag. Du får også opskriften på Avocado-Cashew Grød, en kalorieholdig basse som du finder opskriften på længere nede i dette indlæg. Men først skal det handle om forebyggelse af vægttab.

Ja, den er god nok, du læste rigtigt “forebyggelse af vægttab”. Dette blogindlæg handler om forebyggelse af vægttab. Mange nyder, at tabe overflødige kilo med antiinflammatorisk kost.

Men for nogle kan vægttab blive problematisk. Måske er man normalvægtig og ønsker ikke at tabe sig. Måske har man svært ved at få nok kilojoule pga. manglende appetit. Det kan også være, at man ikke har overskud til at spise så meget. Dette kan blive aktuelt, hvis du er slank og taber dig for meget. Det kan også ske, hvis du er plaget af medicinbivirkninger.

I det her blogindlæg er et bud på antiinflammatorisk morgenmad til dem, der ikke ønsker at tabe sig. Opskriften indeholder avocado, cashewnødder, dadler og varieret topping. Det er et perfekt morgenmåltid, hvis du spiser antiinflammatorisk kost og vil tage på i vægt.

Antiinflammatorisk kost er ikke en kur, men en livsstil

Der kan være mange årsager til at spise antiinflammatorisk. Det kan være ønsket om at give sin krop den bedste næring. Det kan også være ønsket om at komme af med usundt fedt omkring de indre organer. I mit tilfælde var ønsket at dæmpe inflammation og få færre smerter.

Ligegyldigt hvad din motivation er, så er antiinflammatorisk kost en livsstil. En livsstil med skønne grøntsager, bær, frø og kerner. Sunde fedtsyrer og kun mindre mængder lyst kød præger tallerkenen.

Antiinflammatorisk mad og forebyggelse af vægttab

De mange grøntsager og fraværet af lyst brød og rødt kød med mættet fedt hjælper. For mange bringer det et naturligt vægttab, indtil idealvægten er nået. Mange er glade for dette, men for andre har intentionen måske aldrig været vægttab. Målet kan være at opnå færre symptomer på en autoimmun sygdom.

Bliver dit vægttab for stort?

Jeg tabte mig meget, da jeg omlagde til antiinflammatorisk kost. Jeg har altid været slank og oplevede vægttabet som problematisk. Jeg ønskede ikke at tabe mig yderligere. Det var svært at blive mødt med spørgsmål om vægttab. Jeg havde ikke lyst til at forklare, at jeg ikke ønskede at tabe mig. Min kostomlægning skyldtes svær gigtsygdom og et ønske om at nedbringe gigtsmerter. Det var en svær tid med lidt overskud og mange smerter. Jeg talte kun med nærmeste familie og venner om det.

Heldigvis hjalp den antiinflammatoriske kost og livsstil på gigtinflammationen og smerterne. Jeg fik mere overskud og styr på antiinflammatoriske råvarer med højt indhold af sunde fedtstoffer og protein. Oplevelsen har lært mig ikke at kommentere på andres vægttab. Jeg gør det kun, hvis det er nær familie eller tætte venner. En undtagelse er bekendte, som jeg ved har kæmpet med overvægt. I disse situationer kommenterer jeg som støtte og anerkendelse af vægttabet.

Opskrift på Avocado-Cashew Grød

Jeg synes, det er vigtigt med opskrifter til dem, der kæmper med at vedligeholde eller tage på i vægt. Her er en antiinflammatorisk morgenmad i den mere kalorietunge afdeling. I denne opskrift kommer kalorierne fra avocado og cashewnøddernes sunde fedtsyrer. Jeg foretrækker at få alle næringsstoffer fra maden. Mangler du overskud til at få nok protein gennem kosten, kan grøden tilsættes proteinpulver af god kvalitet

avocado bowl


Ingredienser:
– 1 1/2 dl frossen eller frisk avocado i tern
– 7 cashewnødder
– 2 dl koldt vand
– 5 juicy dadler uden sten-1 tsk spirulina (kan udelades men giver en flot grøn farve)

Evt. 1 spsk. proteinpulver (gerne med vaniljesmag)

Fremgangsmåde:
1. Blend ingredienserne (avocado, cashewnødder, koldt vand og dadler) sammen, indtil du opnår en glat konsistens.
2. Hvis grøden er for tyk, kan du gradvist tilsætte lidt ekstra koldt vand, indtil du når den ønskede konsistens.

Topping:
– 1 spsk. kakaonibs eller hakket mørk chokolade
– Kokosflager, blåbær, friske figner eller dine yndlingsfrugter – lad fantasien løbe vildt!

Hvordan kan denne morgenmad hjælpe mod gigt?


Herunder kan du læse nogle af de sundhedsfordele der er ved både avocado og cashewnødder:

Avocado: Denne grønne frugt er rig på en type fedt kaldet monoumættet fedt, der kan hjælpe med at reducere inflammation i kroppen. Avocado indeholder magnesium, kalium og calcium, men også antioxidanter som E-vitamin, der kan støtte i at beskytte celler mod skader.

Cashewnødder: Cashewnødder er spækket med både kostfibre, lidt protein og har en rigtig god balance mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Cashewnødder er også god kilde til både magnesium og zink. Magnesium kan hjælpe med at forbedre muskelfunktion og lindre muskelspændinger, mens zink kan styrke immunsystemet og understøtte helbredelsen af væv. Vil du optage flest mulig mineraler fra cashewnødderne, så sæt dem i blød før du tilbereder.

Jeg håber, at du vil nyde denne lækre og næringsrige morgenmadsopskrift.

Husk, at en sund og varieret kost kan have en positiv indvirkning på livet med gigt.

Bon appétit og velkommen til en smagfuld morgen med en sund dosis antiinflammatorisk næring!

Kh Henriette

Ønsker du opskrifter med kostberegning?

Antiinflammatorisk Kostplan

Jeg har udviklet en 7 dages kostplan med forslag til alle dagens måltider og kostberegninger af disse. Med kostplanen kan du selv sammensætte din uge menu med retter der passer til dit ønskede indtag af energi og næringsstoffer.

Læs mere her

Savner du mere inspiration til antiinflammatorisk morgenmad?

antiinflammatorisk morgenmad

Denne lille opskrift bog indeholder :

 -23 Inspirerende opskrifter på antiinflammatorisk morgenmad

-Flotte billeder

-Indkøbsliste

-Tips til gode køkkenredskaber

-Kort indføring i principperne bag anti-inflammatorisk kost

Læs mere her

2 kommentarer til “Kunsten ikke at tabe sig for meget”

  1. Mie Fastrup

    Hej Henriette. Du skriver at du ikke tager smertestillende mere – hvad med methotrexat? Eller det har du måske ikke fået?
    Venlig hilsen Mie

    1. gigtoglivsstil.dk

      Hej Mie
      Tusind tak for dit spørgsmål. Det er helt korrekt at jeg ikke tager smertestillende medicin mere. Dengang jeg havde det værst fik jeg methotrexat, men medicinen havde ikke anden effekt end at mit immunforsvar blev mere svækket end nogensinde før. Jeg opstartede herefter behandling med Salazopyrin og den medicin får jeg stadigvæk. Den helt store forandring skete da jeg begyndte på min antiinflammatoriske livsstil. Herefter aftog både inflammation og smerter. Jeg har overvejet at stoppe med at tage salazopyrin flere gange grundet den gode effekt af antiinflammatorisk kost og livsstil, men for en sikkerheds skyld er jeg fortsat.
      Jeg håber du kan bruge mit svar
      Mange hilsner fra Henriette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Scroll to Top
0

Din varekurv