Her er en antiinflammatorisk ret med blomkål. Dette er min favorit blomkåls ret. Den smager fantastisk og så er den fuld af kraftfulde antiinflammatoriske ingredienser.

Hovedret til 2 eller tilbehør til 4 personer
Ingredienser
- 1/2 grøn chili (eller rød, hvis retten skal være rigtig spicy)
- 1/2 blomkål
- 6 gulerødder
- 1 rød pebberfrugt
- 1 løg
- 2 cm frisk ingefær rod
- 2 cm frisk gurkemeje rod
- 300 g kyllingefilet i tern
- 1 spsk olivenolie
- 100 g cashewnødder
- 1/2 dl soya
- 1 lime
Sådan gør du
- Skyl alle grøntsager
- Skær blomkål i mundrette stykker.
- Skræl gulerødderne og skær dem i skiver på skrå.
- Skær løget i tynde både.
- Fjern chiliens frø og hak den i små tern.
- Fjern stok og kerner i peberfrugten og skær den i smalle både
- Syl eller skræl ingefær og gurkemeje ( brug evt handsker, da gurkemejen farver meget) og riv på fint rivejern.
- Rist cashewnødderne på en tør pande til de dufter og bliver let gyldne. Tag dem af panden og stil til side.
- Kom olivenolie på den varme pande og steg kylling i tern til de er næsten gennemstegt.
- Tilsæt blomkål og gulerødder til panden og steg videre i ca. 4 minutter.
- Tilsæt løg, chili, ingefær og gurkemeje og steg yderligere i 2 minutter.
- Tilsæt soya og saft fra lime frugten. Lad det koge godt op og vend efter ca. 1 minut.
- Smag på retten og tilføj evt. til salt, peber og ekstra soya og ingefær.
- Anret den varme ret på tallerkener og drys med cashewnødder.
Vil du vide mere om ingefær kan du klikke her.
Kan du lide opskriften? så del og like gerne herunder 🙂
