Antiinflammatorisk jul

julekonfekt

Antiinflammatorisk jul – hvordan hænger det sammen?

Lad mig være ærlig: Jul og højtider er svære når det gælder om at holde fast i de sunde vaner. Der er såååå mange fristelser omkring os, og i en tid fyldt med sukker, fedt og raffinerede kulhydrater kan det være en udfordring at vælge mad der støtter kroppen og holder inflammationen nede. Men det er vores virkelighed og med mindre du har lyst til at forlade alle festlighederne i en hel måned, så er du nødt til at finde en måde at navigere i dette på.

Umiddelbart er der to muligheder:

  1. Du kan overgive dig til de usunde vaner og lade inflammationen få frit spil.
  2. Du kan lægge en plan for hvordan du bedst kommer igennem højtiden med antiinflammatorisk mad, en god balance og en glad og sund krop.
vinter træ

Fokus på balance – ikke perfektion

Julefrokoster, adventshygge, julemiddag og diverse julearrangementer er tidspunkter hen over julen hvor fristelserne står i kø og det kan være svært at stå i mod. Som så meget andet handler det om planlægning. Gennem planlægning kan du stå imod, prioritere din sundhed og komme igennem december uden at skulle plages af inflammation og ledsmerter når jul og nytår er overstået.

Til gengæld vil prioritering af det antiinflammatoriske hjælpe din krop med at håndtere julestress og inflammation. Du vil også få mere energi og kontrol i de fristende perioder, der kommer. Og tro mig, det er meget nemmere at sige nej eller begrænse hvor meget du spiser af sukkerfyldte julesmåkager og den fede flæskesteg når du har næret din krop med gode antiinflammatoriske sager.

julekugler

Der er stor forskel på at stræbe efter 100% perfekte valg og at gøre det bedste for din krop under de givne omstændigheder. Du behøver ikke være fanatisk omkring din kost. I det her blogindlæg vil jeg præsentere dig for antiinflammatoriske alternativer, der understøtter din sundhed uden at gå på kompromis med hyggen.

Lidt usund julemad eller godter, nogle gange hen over julen, vælter ikke læsset. Men husk at der skal være balance og fyldes godt på kroppen med antiinflammatorisk mad og øvrig sund livsstil, hvis du vil undgå at juletiden sætter fut under inflammationsbålet med manglende energi og ledsmerter til følge.

Planlægning er nøglen til balance

Er du inviteret til julefrokost, så glæd dig over det sociale samvær. Tid tilbragt i selskab med gode relationer virker i sig selv antiinflammatorisk.

Tænk over hvad der plejer at blive serveret der hvor du er inviteret? Skal du være gæst hos en vært, der typisk serverer mange fede retter med svinekød eller kan værterne godt lide at servere fisk og skaldyr i julen? Hvis det sidste er tilfældet kan du tage det roligt

Sild og laks er klassikere fyldt med inflammationsdæmpende omega-3 fedtsyrer. Æg, rejer og lun rødkål eller salater baseret på kål kan du ligeledes spise med god samvittighed uden ledsmerter til følge.

Fedtholdige svinekødsretter som frikadelle, sylte og flæskesteg gemmer på det meget inflammationsfremmende mættede fedt. Skal du deltage i julefrokost med den slags retter kan du med fordel spise en god kålsalat eller drikke greenie med ingefær inden du tager hjemmefra. Få også gerne lidt motion, der ligeledes virker inflammationsdæmpende før du skal afsted. På den måde bringer du balance.

familie gåtur

Finder julefrokosten sted i dagtimerne så tag også gerne initiativ til en gåtur. Der er sjældent noget bedre end en gåtur efter en god julefrokost og mange stillesiddende timer på en stol. Gåturen er god for krop og sind og de fleste er i endnu bedre humør når I igen kommer tilbage.

Skal du selv holde julefrokost?

Fantastisk, her kommer forslag til juleretter, der passer fint til antiinflammatorisk jul:

  • Sild: marineret sild, hvide sild, høst sild, spegesild, karrysild (med karrysovs på base af rapsolie)
  • Æg med pynt af brøndkarse, ærteskud eller rogn
  • Rødspættefilet med panering af majs-, havre eller rugmel samt hjemmerørt mayonnaise eller remoulade på basis af rapsolie
  • Laks: Røget laks, gravad laks, varmrøget laks
  • Kyllingefrikadeller med kål/blåbær/fignesalat
  • Svampepatè

Herudover kan du selvfølgelig servere nogle af de sædvanlige juleklassikere, men selv spise begrænset af disse. På den måde er der lidt for enhver smag.

Juleknas og godter

Kaster vi et blik tilbage på de gode gamle dages julegodter skal vi blot lade os inspirere. Julens naturlige slik som nødder, mandler, tørrede figner og dadler indeholder nemlig både sunde fedtsyrer og gode fibre passer perfekt til antiinflammatorisk jul. Mørk chokolade med høj kakaoprocent og uden overflødige tilsætning indeholder endda stoffer, der medvirker til at din krop danner endofiner og booster lykke følelsen.

Sæt fantasien fri og fremtryl lækre julegodter af de her skønne ingredienser:

  • Marcipan, helst uden sukker/ hjemmelavet
  • Mørk chokolade 70 % kakaoindhold
  • Dadler
  • Figner
  • Abrikoser
  • Appelsin
  • Æbler
  • Mandler
  • Valnødder
  • Cashewnødder
  • Hasselnødder
  • Pekannødder
  • Macadamia nødder

antiinflammatorisk jul og konfekt

Mangler du inspiration, så er der masser at hente i min lille opskriftbog med alternativer til det vanlige julekonfekt, slik og kager. Her finder du juleknas og godter, som du roligt kan sætte tænderne i uden at bekymre dig om efterfølgende inflammation og smerter. Det perfekte juleslik efter en dejlig antiinflammatorisk julefrokost. Klik for at se mere her

Sådan opretholder du den gode balance

Uanset om du går all in på antiinflammatorisk jul eller vælger at nyde det traditionelle julebords glæder, så kan du også bidrage til opretholdelse af den gode balance gennem din øvrige livsstil.

  • Meditation og yoga. Kom ned i gear og forebyg samtidig julestress
  • Sov 7-8 timer hver nat, gå gerne i seng samme tid hver aften. Du får mest sundhed ud af din søvn mellem klokken 22.00-02.00.
  • Gå nogle gode lange ture eller lav anden motion
  • Hold igen med kalorierne, mærk efter om du er mæt
  • Vær udendørs
  • Nyd godt socialt samvær
  • Skru ned for eller undgå helt alkohol og rygning
tekst til at genfinde balance

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Scroll to Top
0

Din varekurv