Sundt sødt

Müslibar med chia frø, mandler og cashewnødder

Denne müslibar er super nem og hurtig at lave. Den tager toppen af eftermiddagssulten og indeholder masser af frø, kerner og nødder med gode fedtsyrer og en masse fibre.

Müslibaren indeholder honning og rørsukker, men de mange gode fibre sikrer alligevel et fornuftigt blodsukker. Så spis med god samvittighed 🙂

8-10 stk.

Ingredienser

  • 40 g honning
  • 40 g rørsukker
  • 40 g kokosolie
  • 50 g mandler
  • 50 g cashewnødder
  • 25 g chia frø
  • 50 g græskarkerner
  • 125 g havregryn
  • 25 g rosiner

Pynt:

  • 25 g mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Smelt rørsukker, honning og kokosolie i en gryde ved jævn varme.
  2. Blend cashewnødder, mandler og græskarkerner groft i en minihakker eller hak det hele med en køkkenkniv. Kom det i gryden sammen med havregryn og rosiner. mandler græskarkerne havregryn
  3. Lad gryden stå på kogepladen og rør rundt, så sukker og honningmassen bliver godt fordelt.
  4. Beklæd en lille form med bagepapir og hæld müsliblandingen i.
  5. Læg bagepapiret i siderne hen over massen og pres den så godt sammen med hænderne, som du kan. masse af dej müslibar, havregryn, mandler
  6. Lad det hele køle af og kom formen i køleskabet.
  7. Når massen ,efter en time eller to, er helt kold, kan du skære den ud i passende størrelser.
  8. Smelt mørk chokolade i en lille gryde. Pas på det ikke bliver for varmt.
  9. Fyld chokoladen i det ene hjørne af en frostpose. Klip herefter et lille hul i posen og pynt müslibarerne med fine striber af chokoladen.

müslibar, chokolade, græskarkerner

De gode tip

Pak din müslibar ind i madpapir og ta med på farten, som et sundt lille mellemmåltid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.