Blog, Motion m.m.

Træningsøvelser for fødder

nike presto sneakers gode ved gigt

Pyha, det har været svært at ”fordøje” nyhederne omkring coronavirus i den seneste tid. Jeg har sørget for at spise grøn grød hver morgen, da den er ekstra god for mit immunforsvar.

grøn grød

Men vi regerer alle forskelligt, og for mit vedkommende har jeg også haft brug for at geare lidt ned og putte mig ekstra godt i sofaen om aftenen.  Jeg er ikke rigtig kommet i gang med træningsøvelser endnu og jeg har spist lidt mere af det, jeg jo godt ved ikke hjælper på inflammation og dermed smerter.

Det er en rigtig dårlig kombination, som jeg begynder at kunne mærke de negative konsekvenser af i min krop – træningsøvelser gør altså en kæmpe positiv forskel.

Så nu er det slut med at putte mig, nu må jeg i gang igen.

Måske har du det på samme måde. I den kommende tid vil jeg derfor dagligt dele inspiration til sundhedsfremmende aktiviteter, både for krop og sind.

I dag starter jeg stille ud og starter med Daniel fra Aktiv for livet´s video om hjemmetræning for sunde fødder.

Både fodpleje og træningsøvelser for fødderne gør en stor forskel for velværet, men overses ofte i en travl hverdag – måske har du lyst til at gøre lidt ekstra for dine fødder nu.

Træningsøvelser særligt for problematikker med fødder og ankler

Aktiv for livets træningsøvelser er gode for alle, men er særligt udviklet til dig med slidgigt, eller andre problematikker i fødder og ankler. Lav øvelserne i starten af dagen, så får du glæde af effekten resten af dagen. Måske har du lyst til efterfølgende at forkæle dine fødder med fodbad og en god creme – det fremmer velværet for de fleste.

Daniel har en facebookgruppe og vil her stille træningsøvelser, videotræningsoplæg og andet godt materiale gratis til rådighed i den næste tid. Du kan tilmelde dig facebookgruppen her.

Ha det så godt som muligt derude, pas på hinanden og jer selv

Henriette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.