Mindfulness er en anderledes positiv måde, at give opmærksomhed til sin krop. Det sker blandt andet ved at fokusere på vejrtrækningen.  Mindfulness foregår helt stille og kræver ikke nogen særlig bevægelse af kroppen.

Som ved motion mærker man også sin krop, immunforsvaret styrkes, blodtrykket sænkes og inflammationen ligeså.

Gennem mindfulness fik jeg:

• Teknikker jeg stadigvæk kan gøre brug af ved smerteoplevelser
• Øget kropsbevidsthed
• Afstressning
• Positiv opmærksomhed til min krop

Yoga

Mine livsstilsændringer fik efterhånden sat deres positive præg. Langsomt fik jeg tæmmet inflammations bålet i min krop og kunne tage næste skridt op ad trænings stien. Jeg kunne nu gå i gang med en af de motionsformer, som styrker immunforsvaret og har en antiinflammatorisk effekt. Jeg valgte yoga, men kunne lige så fint have valgt Tai Chi eller Qi gong.

Fælles for Yoga, Tai Chi og Qi gong er at:

• Det er gamle former for helsegymnastik.
• De bygger på gentagne bevægelser og udstrækning af kroppen
• De styrker kropsbevidsthed og helbred
• De bygger på rolige bevægelser, som skaber balance og harmoni, så organer og celler fungerer bedre.

Der findes flere forskellige slags yoga. For begyndere vil jeg anbefale Hatha og Iyengar yoga.

Hatha

• Hatha yoga er en af yogaens oprindelige hovedgrene.
• I Hatha yoga arbejdes der både med fysiske øvelser, koncentration og meditation.
• Gevinster ved hatha yoga er en øget kropsbevidsthed, koncentrationen, højere energiniveau og øget velvære.

Iyengar

• Iyengar yoga udspringer af hatha-yoga.
• I Iyengar yoga holdes stillingerne længere end i andre yogaformer.
• Der arbejdes med at få krop og vejrtrækning til at hænge sammen og skabe en øget opmærksomhed på kropsholdningen.
• Yogaen er langsom, men fysisk.
• Der bruges forskellige hjælpemidler som gør, at flere kan være med.

Fordele ved holdtræning

Der findes mange gode videoer på Youtube med yoga øvelser, der sagtens kan bruges .

Da jeg skulle lære yoga valgte jeg alligevel, at gå på et hold.

Der er følgende fordele ved holdtræning:

1. Øvelserne læres på den rigtige måde af en instruktør
2. Mindre risiko for at dårlig teknik skal forværre smerter eller bringe nye med sig
3. Et fast tidspunkt hvor instruktør og andre fra holdet forventer, at man dukker op motiverer til fremmøde

Når du først har lært øvelserne, kan du senere lave de fleste hjemme på stuegulvet.

Træk vejret ordentligt – og opnå harmoni i din krop

Åndedrættet er helt centralt både for meditation, yoga, Qi Gong, Tai Chi Chuan. Gennem åndedrættet kan kroppen styres i en positiv og afslappende retning.

Det dybe åndedræt rengør samtidig de helt små lungesække “alveoler” for affaldsprodukter. Affaldsprodukter der ellers kan fremme inflammation og smerter.

Det kan være svært at vide, hvad en god vejrtrækning er og hvordan man opnår det.

Jeg har lavet et link til dig her, så du kan få en ide om hvad fokus på åndedræt og mindfulness vil sige. Det er en lille mindfulness meditation, som er lavet af psykolog Mark Gregersen.

Her er jeg i dag

Mindfulness blev startskudet til at komme godt i gang med at dyrke motion. Efter mindfulness kom yoga.

Et par år efter var jeg efterhånden så smertefri, at jeg kunne ride med på Zumba bølgen. Senere Hit-fit dans i den lokale idrætsforening og i dag starter jeg min morgen, så ofte det lader sig gøre, med Tabata og så dyrker jeg styrke træning på hold ved en fysioterapeut.

Jeg laver også yoga når jeg har lyst eller jeg kan mærke min krop trænger. Jeg har en app fra Vogavivo til inspiration. Brugen kræver medlemskab. Til gengæld findes der et hav af gode yogasessioner. Man kan bl.a. vælge mellem forskellige yogastile, undervisere, niveauer, varighed, og bestemte kropsdele.

Motion og gigt -En fysioterapeuts betragtninger

Den svenske fysioterapeut og ph.d. Emma Swärdhs har nogle interessante betragtninger omkring gigt og fysisk aktivitet. Af en artikel i Fysioterapeuten nr. 4, 2015 fremgår følgende:

Nu til dags er det især fatigue, en træthed der er svær at overvinde, og den psykiske belastning ved at få en kronisk sygdom, der fylder, når man får gigt, fortalte Emma Swärdh i sit indlæg. Det kan være en af forklaringerne på, at mennesker med gigt er langt mindre fysisk aktive end andre. I Sverige fastholder kun 11 procent af patienterne med en inflammatorisk gigtsygdom anbefalingerne for fysisk aktivitet. Hun mener, det er bekymrende, fordi denne patientgruppe har højere risiko for f. eks. kardiovaskulære lidelser, kakeksi (alvorlig afmagring med tab af skeletmuskulatur), osteoporose, depression og astma. Alt sammen følger af gigtsygdomme, hvor fysisk aktivitet har vist sig at have en god effekt.

”Patienterne har meget at vinde ved at være fysisk aktive. Vi ved at for eksempel, at styrke- og konditionstræning er med til at forbedre muskelstyrke og kondition. Mange af patienterne tåler desuden en højere intensitet, end de tror. Og de må godt træne under sygdomsaktivitet, blot de ikke har feber”, fortalte Emma Swärdh.

Fastholdelse til træning er en af de helt store udfordringer, når det drejer sig om mennesker med en kronisk sygdom. I den forbindelse er det vigtigt at finde den træningsform, som patienterne selv foretrækker.

Hvis du kære læser er der hvor jeg var for år tilbage. Føler dig hæmmet af smerter og tænker at motion virker nærmest umuligt, så håber jeg at dette blogindlæg har sat gang i nogle tanker.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kh Henriette