Antiinflammatoriske bær!

Åhhh findes der noget mere lækkert end at plukke bær og nyde den skønne sødme.

Lige nu er jeg heldig at kunne høste bær fra egen have. Det gælder både solbær, hindbær og ribs fra de buske, som jeg plantede dengang for over 10 år siden, hvor jeg begyndte at spise antiinflammatorisk.

Tingene har heldigvis forandret sig, men dengang var det ikke en selvfølge, at man kunne købe blåbær, hindbær eller andre bær i det lokale supermarked -ikke engang når de var i sæson. Derudover er der en vis tilfredsstillelse i år efter år at kunne høste egne økologiske bær ganske gratis.

Derfor er de antiinflammatoriske bær sunde

Mørke bær som blåbær, brombær, hindbær, solbær, og hyldebær er ikke kun lækre, de er også utroligt sunde og virker anti-inflammatoriske.

De lækre bær er fyldt med blåviolette plantestoffer kaldet anthocyaniner og de spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af inflammation, og ledsmerter

De skønne bær er ægte superhelte, når det kommer opbygning af en sund og stærk krop og sygdomsforebyggelse, derfor er de en af topscorerne når det gælder god antiinflammatorisk kost ved gigt.

De mange antioxidanter og C-vitaminer i mørke bær styrker immunforsvaret og giver energi til dagen. Derudover indeholder bær kostfibre, der styrker fordøjelsen.

Forslag til at spise mange bær

Her er nogle forslag til hvordan du nemt kan få spist mange bær:

1. Snack på en håndfuld bær som et hurtigt og velsmagende mellemmåltid

2. Spis dem til morgenmad, som topping på havregryn, grøn grød eller bananpandekager

3. Blend dem i en smoothie

4. Kom dem i en farverig salat med nødder for ekstra smag og tekstur

5. Lav et lækkert hygge snackfad med bær, nødder, mørk chokolade og frisk frugt

Brug for inspiration eller mere viden om antiinflammatorisk kost?

Mangler du inspiration til ny sund og velsmagende morgenmad? Den lille bog Antiinflammatorisk Morgenmad indeholder et væld af opskrifter med ingredienser der kan købes i almindelige velassorterede supermarkeder. Læs mere her

Du kan også vælge dette pakketilbud, hvor du får to bøger og en kostplan samlet og opnår rabat.

Er du ny indenfor antiinflammatorisk kost og vil gerne have et hurtigt overblik og masser af inspiration så er dette tilbud perfekt. Læs mere her

Gigt og Livsstil på Instagram

Vidste du at Gigt og Livsstil også er på Instagram?

Kig forbi og bliv inspireret af de mange lækre billeder og opskrifter på antiinflammatorisk mad.

Indlægget Antiinflammatoriske bær blev først udgivet på .

Alligevel glemmer jeg ofte at tilsætte gurkemeje til forskellige retter om det så er morgenmad, frokost eller aftensmad. Det er synd, for det gule krydderi er nemt at tilsætte, smager egentlig ikke af så meget og så er det sundt.

Gurkemeje virker anti-inflammatorisk og smertelindrende

Det er stoffet curcumin, der findes i roden og er en superstjerne til at dæmpe inflammation. Har du gigt, en anden autoimmun eller vil du bare styrke din generelle sundhed, så kan du hurtigere dæmpe inflammation ved at tilsætte krydderiet til maden. For god ordens skyld skal det nævnes, at ingen fødevare eller krydderi kan gøre underværker alene. For bedst udbytte skal der også øvrige behandlings- og/eller sundhedstiltag til.

Glem ikke sort peber

Den bedste effekt fås ved samtidig at tilsætte sort peber til maden.

Her er det godt, at vide lidt om stoffet piperin, der findes i sort peber. Når sort peber tilsættes samtidig med gurkemeje til din mad vil piperinen nemlig øge optageligheden af curcumin fra tyndtarmen og der opnås altså en langt bedre sundhedseffekt.

Fremmer fordøjelsen

Det gule krydderi har også positiv effekt i forbindelse med fordøjelsen. her skal der nemlig udskilles galde til fordøjelseskanalen og det hjælper gurkemeje med. Resultatet er en endnu bedre fordøjelse af maden. Undersøgelser viser også at den lille gule rod kan afhjælpe oppustethed.

Antioxiderende

Sidst men ikke mindst virker curcumin antioxiderende og bekæmper altså frie radikaler, der ellers kan angribe vores celler og deres DNA således at cellerne ældes før tid.

Vil du vide mere så læs også blogindlæget om antioxidanter og havtorn

Gigt og gurkemeje -lyst til lidt ekstra gurkemeje i din mad?

Hvis ja, så er det oplagt at lave en golden latte, tilsætte krydderiet til bagværk, en smoothie (lavet af gule eller grønne frugter) supper eller som farve i fx. fuldkornsris eller blomkålsbuketter.

Husk! Bruger du helst den friske gurkemejerod, så husk også her, at vælge økologisk hvis muligt. så behøver du heller ikke fjerne skrællen før roden rives eller hakkes, blot du skyller og skrubber den grundigt.

Handsker kan altid anbefales, da man ellers har fornøjelsen af gule fingre og negle ligegyldig, hvor meget man vasker, skrubber og skurer de næste dage frem.

Opskrifter med gurkemeje

Klik på links herunder for at se opskrifterne

Skønne Morgenmuffins

Suppe med kikærter

Laksesalat

Lynstegt blomkål med ingefær

Banankage

Gigt og Livsstil på Instagram

Vidste du at Gigt og Livsstil er på instagram.

Klik her og bliv inspireret af flotte billeder og lækre opskrifter

Indlægget Gigt og gurkemeje blev først udgivet på .

Er mejeriprodukter antiinflammatorisk kost? Det spørgsmål har jeg fået mange gange, så det kommer blogindlæget her til at handle om.

Mange er forvirrede og synes det er svært, at få overblik over om mejeriprodukter indgår i antiinflammatorisk kost. Det kan jeg godt forstå.

Det korte svar er, at disse mejeriprodukter indgår i antiinflammatorisk kost:

• A-38, 0,5 % + 1,5 % fedt
• Cultura Naturel
• Hytteost 1,5 % fedt
• Parmesanost ( Spis kun lidt pga. højt mættet fedt indhold)

• Kefir Naturel
• Yoghurt Naturel 0,5 % fedt
• Græsk yoghurt
• Skyr

Men, men men, det lange svar er ikke helt så enkelt, så fortsæt endelig med, at læse lidt mere.

Er mejeriprodukter antiinflammatorisk kost? – Nej

Som tommelfingerregel er mejeriprodukter IKKE antiinflammatorisk kost.

Produkter som ost, mælk, creme fraiche og fløde kan nemlig sætte fut under inflammationsbålet pga. mættet fedt og hurtige kulhydrater.

Jo mere mættet fedt, hurtige kulhydrater og sukker – jo værre.

Det kan fx. være produkter som:

• Fløde
• Creme fraiche
• Smøreost
• Sødmælk
• Fede oste
• Frugt yoghurt
• Små farverige Danone desserter
• Kakaomælk.

Læs mere om inflammatoriske og antiinflammatoriske madvarer i min lille overskuelige bog Antiinflammatorisk kost

Tåler du fødeantigenerne i mejeriprodukter?

Leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme påvirker tarmens slimhinde og bakterier. Inflammatoriske sygdomme kan gøre tarmen utæt. Det betyder at fødeantigener , der findes i mælkeprodukter, men f.eks. også afgrøder af bælgfrugter, citrus og planter af natskyggefamilien kan slippe gennem tarmvæggen, forstyrre immunforsvaret og forværre symptomer på f.eks. leddegigt.

De typiske symptomer er:

• Øget inflammation og ledsmerter
• Hovedpine (migræne)
• Træthed
• Tristhed
• Fordøjelsesbesvær
• Eksem
• Nældefeber
• Tyngdefornemmelse i kroppen
• Vejrtrækningsbesvær (Kilde: Susanna Ehdin, PhD i immunologi)

Det er drastisk, at fjerne alle mejeriprodukter fra kosten. Mejeriprodukter er blandt andet en god kilde til proteiner i kosten.

Undersøg ved at skrive ned

Inden du udelader mejeriprodukter helt fra din kost , bør du undersøge, om det er nødvendigt eller om du faktisk godt kan tåle dem.

Undersøg det fx. ved, at føre dagbog over, hvordan din krop reagerer, når du fjerner alle mejeriprodukter fra kosten i 6 uger – og når du så spiser mælkeprodukter igen.

Hvorfor kan nogle mejeriprodukter så alligevel indgå i antiinflammatorisk kost?

Grundtanken i antiinflammatorisk livsstil er, at kroppen får de bedste forudsætninger for at reparere sig selv ved at du fjerner det, der ikke fungerer og samtidig genopbygger en ny sund krop.

Cellerne bliver konstant fornyet. Eksempelvis lever de røde blodlegemer kun 3-4 måneder og hele tarmslimhinden skiftes faktisk ud på kun på en uge.

Mange forskningsresultater tyder på, at mejeriprodukter med probiotika kan bidrage til at normalisere tarmens slimhinde og forbedre tarmens mikrobediversitet. Det har stor betydning for vores sundhed og derfor er der alligevel enkelte mejeriprodukter, der indgår i antiinflammatorisk kost. Nemlig mejeriprodukter med probiotika.

Hvad er probiotika?

Probiotika er typisk mælkesyrebakterier, der er i stand til at fermentere kulhydrater og derved danne mælkesyre.

Probiotikas evne til at danne mælkesyrebakterier medvirker til at skabe balance i din tarms slimhinde og genskabe de normale tarm bakterier. Det er sundt for helbredet. Både når det gælder autoimmune sygdomme som leddegigt, men også fedme, autisme, astma, depression og skizofreni.

Med mindre du har allergi overfor fødeallergenet laktose, er det altså en god ide, at lade mejeriprodukter med meget probiotika blive en del af din antiinflammatoriske kost.

Du kan læse mere om probiotika på staten, regioner og kommunernes sundheds side sundhed.dk

Fødevarer med meget probiotika:

Her kan du se en liste over fødevarer, der kan indgå i antiinflammatorisk kost, fordi de bl.a. indeholder meget probiotika:

• Kimchi
• Miso
• Kombucha
• Syltede agurker
• Syrnet kål / Sauerkraut
• A-38, 0,5 % fedt
• Cultura Naturel
• Hytteost 1,5 % fedt
• Kefir Naturel
• Yoghurt Naturel 0,5 % fedt
• A-38, 0,5 % + 1,5 % fedt

Præbiotika og probiotika

Præbiotika er dine tarmmikrobers livret, derfor er det ikke kun godt at indtage probiotika, men også mad med præbiotika.

Når de gode tarmmikrober (probiotika) fodres med præbiotika bliver de flere og danner således endnu flere af de gavnlige slutprodukter, der er så gode for os. Gode slutprodukter er f.eks. kortkædede fedtsyrer, der virker som gode signalstoffer og skruer ned for inflammationen. Herudover B- og K-vitaminer samt enzymer der hjælper til en bedre fordøjelse.

Grøntsager i din kost, gerne et helt kilo om dagen, kan yderligere forbedre diversiteten af de sundhedsfremmende mikrober i din tarm. Har du lidt svært ved at få tygget dig igennem den store mængde grønt, kan jeg anbefale dig at prøve opskriften på grøn grød. Det er en dejlig frisk morgenmad, der mætter godt og giver en dejlig start på dagen.

Jeg håber indlægget har bragt mere klarhed over mejeriprodukter og antiinflammatorisk kost og at du nu ved endnu mere om hvad du kan forkæle og styrke din krop med

KH Henriette

Kan du bruge mere inspiration, viden og opskrifter?

Find mere inspiration til morgenmad her på bloggen og i den lille bog Antiinflammatorisk Morgenmad

Vidste du iøvrigt, at jeg også deler inspiration og opskrifter på Instagram? Se mere her

Indlægget ”Er mejeriprodukter antiinflammatorisk kost?” blev først udgivet på .

At ændre vaner er noget af det sværeste. Derfor kan en periode på “kun” syv dage være en god start. Syv dage som du har planlagt nøje, hvor du kæmper for at holde dig til de nye sunde vaner og hvor du efterfølgende ikke alene har det bedre, men også husker, at give dig selv en belønning for indsatsen.

Når nye vaner skal tillægges og du giver afsavn på gode sager, er det ligeledes rart, at kunne se frem til belønningen.

Foredrag om antiinflammatorisk kost

Og hvorfor skriver jeg så dette?

Jo ser du, onsdag aften i sidste uge var noget helt specielt.

I onsdags holdt jeg nemlig det første af en række foredrag omkring antiinflammatorisk kost. Der var en aften med fuldt hus i Roskilde og 2 timer, i sundhedens tegn. I dagene op til foredraget var jeg virkelig spændt. Hvem var deltagerne, hvad vidste de i forvejen og hvordan ville jeg blive taget imod?

Spændingen blev udløst og de to timer fløj afsted. Deltagerne viste sig at være utrolig veloplagte, engagerede og spørgelystne, jeg kunne ikke have ønsket mig det bedre ved mit allerførste foredrag. Jeg fik indtryk af at flere af deltagerne faktisk er trofaste læsere på bloggen eller følgere på Facebook og Instagram. Det var virkelig en ekstra bonus for mig, at få sat nogle ansigter på og mødes med nogle af jer face to face.

Hvordan kommer du i gang med antiinflammatorisk kost ?

Ved foredraget var et af omdrejningspunkterne -hvordan kommer du i gang med antiinflammatorisk kost? og hvad man kan gøre for at holde ved. I den forbindelse lovede jeg, at lægge et evalueringsskema på bloggen snarest.

Tager du en syv dages prøveperiode med antiinflammatorisk kost kan et evalueringsskema, som du registrer i dagligt, nemlig hjælpe dig til at holde øje med udviklingen i din krop gennem perioden.

Evalueringsskemaet kommer som lovet her:

Evalueringsskema

Vægt på dag 1=_________________________________

Vægt på dag 7=_________________________________

Sikkertrang (1= Ingen rigtig sukkertrang, 10 Voldsom sukkertrang)

Sult (1 = Meget mæt. 10 = Voldsom sukkertrang)

Giv ligeledes karakterer for ømhed, søvn, energiniveau i kroppen.

Syv dages prøveperiode

Er du gået all in på antiinflammatorisk kost kan du typisk opleve hovedpine, træthed, luft i maven eller irritation de første 2-4 dage.

Men hold ud og bliv ved – også selv om det absolut ikke var det, du havde forventet i en uge, hvor du lever så sundt. Bare klø på, kroppen skal altid vænnes til noget nyt og er din krop vandt til mere sukker, salt og fedt er det ikke så mærkeligt, at den stadigvæk kalder på disse sager og at kroppen derfor reagerer.

Almindeligvis vil ubehaget aftage indenfor nogle få dage. Inden ugen er gået, er din krop nået virkelig langt. Det er også nu, du vil begynde at mærke energien og velværet bryde frem. Trætheden vil aftage og måske begynder du at sove bedre. Har du inflammation og ømhed i dine led, vil du typisk opleve bedring inden de syv dage er omme.

Efter de syv dage

Når du efter syv dage ser godt efter på dit udfyldte skema og samtidig mærker velværet i din krop, vil du formodentlig få lyst til at fortsætte den nye livsstil i endnu en periode.

Gør du det, så husk at stoppe op med jævne mellemrum og giv dig selv en belønning for dit gode arbejde.

Indlægget Hvordan kommer du i gang med antiinflammatorisk kost? blev først udgivet på .

I danmark spiser vi en del rugbrød og det er ikke altid nemt, at finde på pålæg, når man begynder, at spise antiinflammatorisk kost.

Vi har tradition for at spise meget kødpålæg som f.eks. rullepølse, leverpostej og spegepølse. Det er typisk industrielt forarbejdet og indeholder meget mættet fedt, der desværre ofte sætter fut under inflammationen.

Så hvad kan man spise, når det helst skal være pålæg der dæmper inflammation?

Her kommer 6 bud på antiinflammatorisk pålæg:

• Røget hellefisk med dild eller purløg
• Røget makrel med purløg
• Avocado med Za´atar (ristet sesamfrø, sumak, timian, spidskommen og havsalt)
• Mosede hindbær
• Skiver af pære med blåbær
• Banan med drys af hakket mørk chokolade med min. 70 % cacaoindhold

Du kan finde flere forslag til antiinflammatoriske pålæg ved at se nærmere på dette indlæg, som jeg tidligere har skrevet: Bedste mad mod gigtinflammation og smerter .

Hvilket brød er bedst?

Når du skal vælge rug- eller knækbrød, så vælg altid brød med:

• Flest hele kerner og frø
• Mindst mulig eller ingen sirup/sukker
• Mindst mulig eller ingen hvedemel
• Økologimærket

Mange med gigt reagerer på allergenet gluten, som der findes meget af i hvedemel, og desværre også i rug. Klik her og læs mere om allergener.

Er du gået all in på antiinflammatorisk kost- og livsstil er rugbrød med store mængder hvedemel ligeledes problematisk, fordi det påvirker dit blodsukker.

Undersøg næringsdeklarationen bag på rugbrødspakken – du vil blive overrasket over hvor mange rugbrød, der indeholder hvedemel. Gå derfor efter rugbrød uden hvedemel og sirup/sukker og med masser af fuldkorn og kerner.

Bedste knækbrød til antiinflammatorisk pålæg?

Jeg spiser knækbrødet Rågi fra Wasa

Knækbrødet Rågi fra Wasa er uden hvedemel og sirup/sukker og hverken den blå eller grønne pakke fra Leksands Knäcke, indeholder hvedemel.

Vil du vide mere?

Ønsker du et hurtigt overblik over og vil du helst slippe for, at læse tykke bøger om antiinflammatorisk kost, så er min guide lige noget for dig.

Her finder du lister over antiinflammatoriske madvarer, forslag til hvad du kan spise en hel dag, opskrifter m.m.

Se mere her

Indlægget 6 forslag til antiinflammatorisk pålæg. blev først udgivet på .

Mere Inspiration?

Besøg Gigt og Livsstil på Instagram eller Facebook og få mere inspiration til sund mad ved gigt.

Indlægget God antiinflammatorisk mad ved gigt blev først udgivet på .

I dette indlæg får du mit bud på sunde favoritter og en indkøbsliste til antiinflammatorisk mad.

Derudover lidt strategi der gør det nemmere, at holde fast i din beslutning.

3 gode tips til at holde din plan

1. Lav en plan over hvad du skal spise, gerne for en hel uge
2. Lav en indkøbsseddel
3. Hold dig til din indkøbsseddel når du handler, det er her det gælder

Madplan

Tænk dagene igennem når du skal til at lave indkøbssedlen.

Hvad skal du spise til morgen, middag og aften? og ikke mindst, hvad kan du spise, som mellem måltid, hvor du måske ellers ville have spist kiks, vingummi, kage eller lign.?

Hvordan kan du få nogle af alle de gode antiinflammatoriske ingredienser sneget ind i dine måltider og hvilke skal ud?

Søg evt. inspiration her på bloggen, på min instagram og Facebook eller i nogle af de mange bøger, der er kommet på markedet de sidste par år.

Lav en indkøbsliste

Har du mod på det, så lav en indkøbsliste til en uge og påregn, at du må ud at handle en ekstra gang efter 3-4 dage for at købe varer med begrænset holdbarhed.

Glæd dig over, at du både vil spare tid og penge på din planlægning.

Stå fast når du handler

Ok, det mest udfordrende, men også vigtigste sted at stå fast, er i supermarkedet.

Hold dig til indkøbssedlen og lad dig ikke friste. Køb ind kort tid efter du har spist. Når du er mæt er det nemmere, at modstå fristelser. Er det forkerte først havnet i indkøbskurven, så går der ikke lang tid før det er spist.

Men med en realistisk plan, en indkøbsliste og en beslutsomhed i supermarkedet, gerne med mæthed i maven, er du godt hjulpet på vej.

Ideer til indkøbslisten

Grønt:

Broccoli, blomkål, spidskål, hovedsalat

Agurk, løg, rødløg, avocado, grønne asparges

Søde kartofler, squash, gulerødder, pastinak

Ingefær, hvidløg, gurkemeje

Frugt og bær:

Friske: Blåbær, hindbær, æbler, blå vindruer   

Frosne: Havtorn, hindbær, bærmix

Krydderurter/ krydderier:

Purløg, basillikum, dild

Rosmarin, bukkehornsfrø, timian, merian, oregano, mynte, spidskommen

Kolonial:

Chiafrø, quinoa, kikærter

Græskarkerner, hørfrø

Mandler, valnødder, pinjefrø, cashewnødder, hasselnødder

Rugflager, grovvalsede havregryn

Æblecider eddike

Kød/fisk:

Røget makrelfilet, koldrøget laks, marinerede sild i karry (tjek at karrysovsen er lavet af rapsolie), røget hellefisk, 

Rødspætte, makrel     

Brød:

Fuldkorns rugbrød uden hvedemel og sirup fx. Hedebagerens rugbrød fra Irma

Knækbrød bagt med rug og uden hvedemel fx. Rågi fra Wasa og Leksands Knäcke

Mejeriprodukter

A-38 0,5 %, cultura, kefir, yoghurt naturel 0,5%

Olie:

Rapsolie, olivenolie (obs! olierne skal være koldpresset og opbevares køligt og mørkt)

Sødt:

Mørk chokolade (min. 70 % cacaoindhold), dadler, abrikoser

Snacks: 

Oliven, macadamia nødder, pekan nødder

Drikkevarer:

Grøn te, Urtete, Hvid te, Roobois te, kombucha te,

Danskvand.

Ved festlige lejligheder: juice fra Conteaux de Nantais som forhandles hos aarstiderne

Anbefalet køkkenværktøj og maskiner

Er du interesseret i hvilket køkkenværktøj og -maskiner jeg har som favoritter, så kan du læse mere her

Mangler du ideer og opskrifter

Nu har du min indkøbsliste til antiinflammatoriske madvarer, så du kan opstarte din antiinflammatoriske kost.

Mangler du ideer og opskrifter på gode morgen-, middag-, mellem-, eller aftensmåltider kan du finde dem her på bloggen under fanen “Opskrifter”.

Vil du slippe for at læse tykke bøger og timer på at google dig frem?

Så er min nemt overskuelige guide om antiinflammatorisk kost lige noget for dig.

Du kan hente den på få minutter i E-bogs format eller bestille et trykt eksemplar som du modtager med posten. Se mere her

Guiden indeholder:

-Udførlige lister over antiinflammatorisk mad og drikke

-Inspiration til antiinflammatoriske måltider

-Eksempler på lækre antiinflammatoriske opskrifter

-Introduktion til grundtanken i antiinflammatorisk kost og livsstil

Indlægget Indkøbsliste til antiinflammatorisk mad blev først udgivet på .

Det lyder måske lidt mærkeligt, men for mig er det fantastisk, at tænke på mit skvadderkål og alle mælkebøtterne, som sund og gratis mad uden sprøjtemiddelrester og e-numre.

Sundt ukrudt som skvadderkål og mælkebøtte indeholder næringsstoffer, antioxidanter, vitaminer, mineraler og vokser i mange haver og den fri natur lige nu.

Så snart de første nye skud pibler op fra jorden, kan de anvendes i salater, supper, og bagværk.

Eksempelvis indeholder mælkebøtteblade 60 gange så meget A- vitamin, 11 gange så meget jern og næsten 10 gange så meget calcium og C- vitamin som traditionel iceberg salat.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Mad i egen have

Det er ikke kun sundt ukrudt men også anden mad jeg har i egen have. Når nu jeg er så glad for mad, er det måske ikke en overraskelse, at jeg også elsker mine frugttræer, buske med bær, planter og de krydderurter, som jeg kan bruge i madlavningen.

Violer og de første mynte-, citronmelisse-, og salvieblade er allerede tittet frem for flere uger siden. Dem bruger jeg nu til te, pynt på desserter og i maden.

Egne bær i haven

Det kunne være skønt, at være selvforsynende med grøntsager. Det er jeg ikke. Til gengæld plantede jeg for år tilbage bærbuske og frugttræer, som jeg nu kan høste fra. De er nemme at have i haven, kræver næsten ingen tid, og giver udbytte hvert år.

I nogle uger har jeg plukket solbær, hindbær- og brombærblade til te. Fra juli måned henter jeg alle de ribs, jeg kan nå at bruge og resten fryser jeg ned. Senere kommer solbær, hindbær og brombær.

Det er altså luksus og livsnydelse af den helt store slags.

Gå en tur og saml gratis mad til aftensmaden

Lige uden for havelågen ligger der også en skatkiste og venter på at blive åbnet.

Henover året vokser der nemlig spiselige urter, bær, svampe, nødder og frugter overalt. De er fulde af saft og kraft fra jorden, solen og regnen. Og der er allermest fra tidligt forår til sent efterår.

At samle fødevarer i naturen giver mig en særlig lykkefølelse. Jeg får frisk luft og motion og alle sanser bliver stimuleret. Det er ren afslapning og plus point lige ind på sundhedskontoen, at sanke, som det hedder.

Jeg er vidst ikke alene om den opfattelse. Faktisk viser undersøgelsen ”Danskernes Friluftsliv”, som Friluftsrådet fik udarbejdet i efteråret 2017:

• At tre ud af fire danskere oplever, øget livskvalitet ved ophold i naturen.

• At 84 procent oplever effekt på deres psykiske velvære og humør når de er i naturen.

Gratis appen Vild mad

Har du også fået lyst til at komme ud og samle sager i naturen er gratis appen Vild mad , der hentes i Appstore måske noget for dig.

I appen kan du først vælge om du er i byen, på åbent land, nær vand eller i skoven.

Herefter kan du klikke på udforsk og bagefter råvarer. Når du har gjort det viser appen dig billeder og navne på den mad, der er i sæson i det landskab, hvor du befinder dig.

Når du klikker på et billede af en bestemt råvare, får du information om smag, duft, sæson, håndtering, anvendelsesmuligheder, opbevaring og sidst men ikke mindst opskrifter udviklet af professionelle kokke med flotte billeder til.

God fornøjelse

Henriette

Indlægget Sund mad og ukrudt fra naturen blev først udgivet på .

Hvad er en søde kartoffel? og hvad kan den bruges til?

Som navnet siger smager søde kartoflen mere sødt end den almindelige kartoffel. I virkeligheden er det også to vidt forskellige planter som de kommer fra.

Det kartoflerne har tilfælles er den tyngde- og mæthedsfølelse der opleves ved spisning.

Derudover kan kartoflerne bruges til mange af de samme ting. De kan:

• Laves til fritter
• Koges til mos
• Bruges i postej
• Bruges i kager
• Bruges til sammenkogte retter

Den spanske kartoffelomelet tortilla med sødekartofler og pastinak frem for almindelige kartofler.

Hvorfor er søde kartoffel bedre end en almindelig kartoffel

Selv om den almindelige kartoffel indeholder meget C- vitamin, er der tre årsager til hellere at spise søde kartoffel, hvis du har gigt:

1. Den almindelige kartoffel er en del af natskyggefamilien. Flere med gigt reagerer med inflammation og smerter på fødevarer som kommer fra natskyggefamilien . Sødekartoflen kommer IKKE fra natskyggefamilien.
2. Søde kartoffel indeholder udover betacaroten, kalium, folsyre, calcium og magnesium også karotenoider. Karotenoider virker bl.a. som antioxidanter, der beskytter mod frie radikaler.
3. Den almindelige kartoffel indeholder masser af raffineret stivelse. Spiser du en kogt og varm almindelig kartoffel, får den raffinerede stivelse blodsukkeret til at stige lige så hurtigt som almindelig hvidt sukker. Stivelsen i en søde kartoffel optages langsommere og giver derfor et mere stabilt blodsukker. Venter du med at spise den almindelige hvide kartoffel til den er blevet kold, har stivelsen ligeledes ændret sig og får ikke blodsukkeret til at stige lige så hurtigt. Med andre ord er det altså bedre for blodsukkeret, at spise en hvid kartoffel, når den er blevet kold.

Hvordan har blodsukker betydning for gigt?

Kroppen har mange fine systemer og ressourcer til at sikre et stabilt blodsukker. Samtidig er vi så fint indrettet, at når vi spiser mere kulhydrat/sukker end vi skal bruge lagres det i musklerne.

Men spiser vi alt for store mængder kulhydrat/sukker , frigives det igen til blodet eller også bliver det lavet om til fedt, som lagres i leveren.

Fedtlagring i leveren kan trigge inflammation

Når der dannes fedt i leveren bliver der også dannet mere af et stof der hedder aracidonsyre og dermed mere prostaglandinen E2. Denne proces er rigtig dårlig ved gigt.

Det er nemlig prostaglandin E2 der fører til større inflammation og flere smerter i led. Jo mere prostaglandin E2, jo mere inflammation og smerter

Men det er ikke det eneste dårlige. Aracidonsyre giver også et højere indhold af det dårlige LDL kolesterol i blodet, hvilket øger risikoen for hjerte-kar sygdom.

Sådan får du et stabilt blodsukker

Ud over at bytte din almindelige kartoffel ud med søde kartoffel er der mange andre små ændringer du kan gøre for at få et godt og stabilt blodsukker.

Muskler og motion

For det første er det godt med motion hver dag.

Motion kan være alt fra gå ture, til morgengymnastik på stuegulvet, til styrketræning i et fitnesscenter.

Jo mere du bevæger dig, jo flere muskler vil du få.

Flere muskler betyder, at du lettere forbrænder blodsukker og at du har mere lagerplads i musklerne.

Lagerpladsen skal bruges når du spiser mere kulhydrat/sukker end din krop umiddelbart har behov for.

Mere lagerplads betyder, at mindre kulhydrat bliver omdannet til fedt i leveren, hvilket igen vil betyde mindre inflammation og færre smerter i din krop.

Du kan også få et godt blodsukker ved at:

• Spise tre hovedmåltider og eventuelt 2-3 mellemmåltider
• Kun spise få hurtige (simple) kulhydrater
• Spise mange langsomme (komplekse) kulhydrater.
• Spise fiberholdig mad

Hurtige og langsomme kulhydrater

De hurtige kulhydrater findes i fx.:

• Sukker og slik
• Kage, brød, boller og pasta lavet af hvidt mel
• Mælk
• Hvide ris
• Almindelige kartofler
• Majs.

De langsomme kulhydrater findes i:

• Grove grøntsager som broccoli, kål, gulerod, selleri, pastinak, blomkål
• Frø og hele kerner som fx. byg- og rugkerner
• Bælgfrugter som bønner og ærter
• Kikærter
• Quinoa
• Groft rugbrød
• Havregryn, fuldkornmel, brune ris

Husk! Blodsukker er ikke farligt

Selvom du måske kunne få det indtryk, er det vigtigt at huske på kroppens mange ressourcer og systemer til at holde en sikker og stabil blodsukker balance.

Umiddelbart er der altså ingen fare.

Men for lidt eller for meget blodsukker kan lave problemer og forstyrrelser, som på lang sigt kan skabe symptomer og endda sygdom.

Og har du gigt kan mange hurtige kulhydrater altså give mere inflammation og flere smerter i dine led.

Hvor hurtigt det går er forskelligt og afhænger af, hvor meget inflammation du har i kroppen.

Da jeg selv var hårdt ramt af inflammation, kunne jeg mærke flere smerter allerede dagen efter jeg havde spist mange hurtige kulhydrater.

Nu hvor jeg har fået inflammationen under kontrol, skal der mere til.

Jeg håber dette blog indlæg har givet dig ny inspiration

Henriette

Del og like gerne herunder

Indlægget Hvad er en søde kartoffel blev først udgivet på .

Ingefær tilføjer en fantastisk smag til varme retter og så indeholder den gingeroler, som forskning har vist virker antiinflammatorisk og betændelsesdæmpende i kroppen.

Sådan kan du spise ingefær

Ingefær fås i mange former. Tørret, frisk, syltet eller som ingrediens i te, tyggegummi, kiks, ingefær shots m.m.

De senere år er ingefær blevet nemmere at købe, fordi den nu findes i stort set alle dagligvare butikker.

De sprødeste dele af roden kan syltes i sirup eller surt. Den kan tørres og stødes til pulver, skrælles, rives eller knuses for at udvinde saften.

Jeg spiser gerne, hvad der svarer til 1/2 cm. hver dag.

For at undgå trevler skærer jeg ingefæren i helt små tern, blender den med fx. friske hindbær, ananas og æblejuice og vupti, så har jeg en dejlig sund drik, der er nem at gå til.

Der findes også mange varme retter, specielt asiatiske, hvor ingefær bruges sammen med hvidløg, forårsløg og chili, hvilket giver en dejlig smag.

Jeg har udviklet en skøn varm aften ret med både ingefær og gurkemeje. For at se opskriften, kan du klikke her.

Ingefær gør det ikke alene

Ingefær er fantastisk, men ikke et mirakelmiddel, du bare kan spise løs af, til alle smerter er forsvundet. Sådan fungerer det ikke.

Der skal mere til. Du skal både spise anden antiinflammatorisk kost og gøre inflammationsdæmpende ting, hvis inflammation skal undgås. Derudover skal du prøve at undgå kost og aktiviteter, som virker inflammationsfremmende.

3 ting som er inflammationsdæmpende:

• Fødevarer som fx. sild, nødder og rapsolie (læs om inflammationsdæmpende fødevarer her)
• Motion
• Rygestop

3 ting som er inflammationsfremmende:

• Fødevarer med mættet fedt fx. fed ost, smør, fedt fra okse- og svinekød (læs om inflammationsfremmende fødevarer her)
• Stress
• Bugfedme (fedt mellem de indre organer)

Hvad siger forskningen

Det er et noget broget billede hvad forskning angår. Studier viser f.eks.:

• At ingefær dæmper slidgigt smerter i knæ
• Anden forskning viser, at ingefær kun har effekt i starten.

Min personlige erfaring gennem flere år er, at ingefær hjælper på både inflammation og smerter. Jeg tør ligefrem vove den påstand, at der mangler flere og større studier for klart, at få kortlagt sammenhængen ordentligt.

Kendt og elsket gennem tusinder af år

Indtil der foreligger flere studier er det måske ikke så tosset endda, at kaste et blik tilbage i historien.

Ingefær har siden oldtiden, været kendt, elsket og anvendt mod bl.a. gigtsmerter, kvalme, feber, forkølelse og manglende appetit. Mennesker fra store dele af verden har oplevet en positiv effekt og givet denne viden og erfaring videre til de næste generationer.

Spis frisk ingefær

Som jeg tidligere har skrevet spiser jeg, med undtagelse af fiskeolie, altid de ting, jeg har behov for gennem min kost i stedet for, at købe kosttilskud som kapsler eller lign.

Der er tit en øvre grænse for, hvor meget kroppen kan tåle af enkelte fødevarers kraftfulde antiinflammatoriske stoffer.

Heldigvis er denne grænse ofte svær at nå, ved at spise rigtig mad.

Anderledes forholder det sig med naturmedicin. Her indeholder kapsler ofte stofferne i koncentreret form og du kan derfor komme til at spise meget store mængder og måske overskride grænsen for, hvad godt er.

Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at gravide godt kan bruge ingefær i madlavning og i te, men Sundhedsstyrelsen fraråder samtidig, at gravide bruger det som naturmedicin, hvis de har kvalme.

Er du blevet lidt klogere? så del og like gerne herunder

Indlægget Ingefær -antiinflammatorisk og betændelseshæmmende blev først udgivet på .

Men for at få optimal virkning af fiskeolie mod gigtinflammation, har jeg kastet håndklædet i ringen. Der er nemlig stor forskel på hvor mange omega 3 fedtsyrer der er i de forskellige fisk og skaldyr. Derudover kan jeg ikke spise så store mængder fiskeolie naturligt fra fisk, som der skal til for at dæmpe inflammation.

Fiskeolie og gigt -hvor meget skal du have?

Normalt skal du følge doseringsvejledningen på flasken. Ved kronisk leddegigt (reumatoid artrit) skal der ekstra meget til, før det har maksimal effekt. Faktisk anbefales det, at du indtager 3-6 gram omega 3 fedtsyrer fra fisk hver dag.

Du skal nemlig indtage 3 g EPA pr dag før du opnår:

• Mindre hævelse 
• Færre smerter i led
• Reduceret forekomst og varighed af morgenstivhed
• Mindre sygdomsaktivitet
• reduceret behov for NSAID

(kilde: Sundhed.dk) 

I forhold til dosering er det en god ide, at tale med din læge, hvis du får blodfortyndende medicin, spiser mange smertestillende piller eller anden medicin, som påvirker blodets sammensætning.

Fiskeolie som wake up shot hver morgen

Jeg har valgt, at købe fiskeolie på glasflaske frem for kapsler.

Hver morgen hælder jeg en tsk. fiskeolie i et lille glas. Det svarer til 3-6 gram omega 3 fedtsyrer. Derefter spæder jeg op med appelsin- eller æblejuice og så er det bare ned med drikken.

Jeg køber den fiskeolie, som hedder Omega-3 fra Nordic Naturals.

Olien har et højt indhold af omega 3 fedtsyrerne EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre), som er meget vigtige. Det er nemlig EPA og DHA, som virker antiinflammatorisk hvilket er godt mod smerter og  inflammation.

Fiskeolie på flaske

Fiskeolie på flaske er mere økonomisk, fordi literprisen ved fiskeolie på flaske er mindre end fiskeolie i kapsler. Derudover skal der for det meste spises mere end en kapsel før du når op på minimum 3 gram omega 3. 

Tænk dig om før du køber den billigste fiskeolie.

Jeg kan sagtens finde fiskeolie, som er billigere end Nordic Naturals Omega 3. Men det vil jeg ikke. De billige fiskeolier har typisk et mindre indhold af EPA og DHA og så er det jo ikke billigt alligevel.

Derudover er billig fiskeolie ofte tilsat omega 6 fedtsyrer, som mange af os allerede får alt for meget af. Du risikerer altså, at din dyrt betalte fiskeolie fra supermarkedet gør mere skade end gavn.

Fiskeolie mod gigtinflammation skal altså udvælges med omhu før du køber den.

Vær opmærksom på, at fedt harskner

Genkender du lugten af en gammel pakke smør? Måske har pakken ikke været lukket ordentligt?, måske har den ligget for lang tid i køleskabet?. Så vil smørret sikkert være gulnet og smage anderledes.

Jo mere ilt, sollys og varme fedt udsættes for, jo hurtigere vil det harskne. Harskt fedt smager ikke godt og det er heller ikke sundt.

Sunde umættede fedtsyrer som dem du finder i fiskeolie harskner nemt. Derfor er det vigtigt, at købe små flasker og opbevare dem mørkt og køligt.

Fiskeolie og gigt -de sidste rosende ord 

Som en ekstra gave har omega 3 fedtsyrer fra fisk ikke alene en positiv virkning på smerter og gigtinflammation. De sunde fedtsyrer forebygger også åreforkalkning og blodpropper, alzheimers demens, skizofreni og så styrker de hukommelsen

Mere inspiration til mad mod gigt?

Mangler du inspiration til mad mod gigt så se vores gode tilbud på bøger med antiinflammatorisk kost her

Indlægget Fiskeolie og gigt blev først udgivet på .

Antioxidanter som findes i havtorn forhindrer for mange frie radikaler i din krop.

Og hvorfor er det så interessant?

Fordi der konstant dannes frie radikaler inde i vores krop, og de frie radikaler øger inflammation og smerter, hvis immunforsvaret ikke er i balance.

Heldigvis viser eksperimenter, at A-, E-, og C- vitamin kan stoppe inflammation fremkaldt af frie radikaler.

På Kong Chr. X’s hospital i Gråsten bruger man “Gråstener-diæten” til gigtpatienter, fordi man ved, at den virker mod gigtinflammation og smerter.

Der er både ekstra A-, E-, og C- vitamin og Omega 3 fedtsyrer fra fisk i Gråsten diæten.

Så har du leddegigt er det en god ide, at spise mad, som indeholder vitamin A, E og C og dermed antioxidanter.

Nu skulle man tro, løsningen er fluks, at købe vitaminer som kosttilskud. Det er den ikke! 

Desværre mangler der videnskabelige beviser for, at A-, E-, og C- vitamin som kosttilskud virker.

Løsningen er altså ikke, at gå i Matas eller den lokale helsekost forretning og købe kosttilskud.

Der må rigtig mad til.

Læs mere om mad som dæmper inflammation og smerter ved at klikke på dette link

Havtorn er en C vitamin bombe

Havtorn er en af naturens gaver. De er fulde af antioxidanter og C vitamin.

Havtorn kan sjældent købes rå i butikkerne. Lige nu kan du til gengæld hente dem kvit og frit flere steder i naturen.

Før den første nattefrost sætter ind er havtorn sure som citroner, men nu er de blevet mere søde.

De sidder på buskene til fuglene har spist hvad der er.

Havtorn er nemme at kende i naturen, fordi de lyser op med deres kuglerunde orange bær.

Hvor findes der havtorn?

Jeg ser ofte havtorn i kanten af motorvejen, når jeg kommer sydfra og kører ind mod københavn. Buskene her er ca. 1 meter høje med lange, smalle blade. Bladene er nærmest sølv-grønne. Oversiden er grøn-grå og undersiden er sølv-hvid med hvide bløde hår.

Men lad være med at samle havtorn tæt ved store veje med masser af trafik. Du skal helst ikke have bær med rester af bilos – det gør ikke noget godt for helbredet, snarere tvært imod.

Planten vokser typisk i nærheden af grusgrave og langs kyster i tør og mager jord.

Der findes nogle regler for, hvordan og hvor meget du må samle i naturen. Se mere på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Sådan forbereder du dig på at samle havtorn

Husk en plasticpose, en lille saks, som er god til at klippe kviste over med og eventuelt et par have handsker.

De små bær skal samles med omhu. Havtorn sidder nemlig i klaser omgivet af sylespidse lange torne. Du kan nemt komme til at mase dem mellem dine fingre, når du prøver at plukke dem.

Jeg plejer at klippe ca. 15 cm af kvisten. Herefter klipper jeg de lange torne af.

Sådan ordner du dine havtorn

• Når du kommer hjem fra din samle tur, fryses de små kviste med bær ned i fryseren.
• Når kviste og bær er frosne kan du ordne dem.
• Det næste skal helst gå hurtigt, hvis du ikke skal bruge dine bær samme dag. De små bær skal nemlig helst ikke nå at tø op.
• Tag nu derfor kun et par kviste ad gangen ud af fryseren. På den måde kan du ordne dem lidt efter lidt.
• Herefter tager du de små bær af kvisten og skyller dem hurtigt men forsigtigt.
• Hvis du ikke skal bruge havtorn den dag du ordner dem, lader du dem tørre på et stykke køkkenrulle og fryser dem herefter hurtigt ned igen.
• Frys dem gerne ned i flere små frostposer.

Hvad kan havtorn bruges til?

Havtorn er gode i smoothies, som tilbehør til fisk eller gryderetter og i desserter. Selv plejer jeg, at lave en lille kompot. Den bruger jeg både som tilbehør til dessert, eller jeg kommer den på et stykke Husman rugknækbrød fra Wasa.

Jeg håber jeg har inspireret dig til en dejlig tur ud i det grønne  En tur du fremover kan mindes, når du vinteren igennem henter havtorn i fryseren.

Indlægget Havtorn blev først udgivet på .

Flere med autoimmun sygdom som f.eks. kronisk leddegigt kan have  fødevarefølsomhed overfor en række indholdsstoffer i maden, herunder:

• Mælkeprodukter, f.eks. mælk, fløde, ost, skyr
• Gluten og hvedemel findes i f.eks. flere slags fuldkorn og melsorter
• Citrusfrugter, f.eks. appelsin, citron og lime
• Bælgfrugter, f.eks. bønner, linser og ærter
• Natskyggeplanter af solanaceae familien f.eks. peberfrugt, aubergine og kartofler

Tarmen og fødevarefølsomhed

Tarmvæggen kan forandre sig hos personer med kronisk leddegigt. Meget enkelt forklaret betyder det, at elementer fra fødevarer, der normalt tilbageholdes af tarmvæggen, nu kan smutte igennem og medføre inflammation. 

Der er fortsat sparsomt med evidens fra forsøg på mennesker, når det kommer til sammenhæng mellem tarmbakterier, tarmgennemtrængelighed, autoimmun sygdom og fødevarefølsomhed.

Det er kun lidt over 10 år siden kortlægningen af det menneskelige genom blev offentliggjort. Netop den opdagelse satte skred i opklaringen af tarmsystems betydning for vores immunforsvar herunder inflammation. 

Endnu mere viden venter i årene frem. Det mener den danske topforsker i internationale sammenhænge Oluf Borbye Pedersen og en lang række andre forskere. 

Har du fødevarefølsomhed?

En ting ved vi. Det vi spiser har betydning for vores tarm. Mange store befolkningsundersøgelser viser at vi skal spise sæsonens grøntsager, holde igen med kød fra firbenede dyr, fede mejeriprodukter, sukker og alkohol. Kost der altså passer godt sammen med antiinflammatorisk kost.

Det er voldsomt at udelukke alle de nævnte fødevare grupper på en gang fra kosten. Måske er det heller ikke nødvendigt. Mange reagerer nemlig kun på en eller to af de nævnte grupper, men med inflammation til følge.

Det kan være svært, at finde ud af hvilke fødevarefølsomheder du har, derfor du må prøve dig frem. 

Jeg vil anbefale, at du opsøger kostvejledning hos en person med ernæringsfaglig baggrund samt viden og interesse for antiinflammatorisk kost. Dette for at få lavet et godt forløb og en god kostplan med tilstrækkelig energi, protein, vitaminer og mineraler.

Går du i gang med at udelade bestemte grupper af fødevarer er det rart med lister, så du nemt kan overskue hvilke antiinflammatoriske madvarer du så kan spise. Jeg har lavet en lille guide du måske kan få glæde af her.  

Hvordan kommer du selv igang?

Ønsker du at gå i gang på egen hånd, kan du undersøge, om du er overfølsom ved at udelukke de enkelte fødevaregrupper i ca. 6 uger.

Vælg en af de 5 forskellige grupper ad gangen:

• Mælkeprodukter
• Gluten og hvedemel 
• Citrusfrugter
• Bælgfrugter
• Natskyggeplanter af solanaceae familien

Noter i en lille bog hvordan du har det hver dag, mærker du forandring og hvilken?

Efter 6 uger kan du genindføre de samme madvarer.

Registrer hvordan du har det hver dag i den følgende uge.

Hvilke forandringer mærker du?

Får du smerter og inflammation er det tegn på fødevarefølsomhed og du bør fremover udelukke fødevare gruppen fra din kost.

Følsomheden kan forandre sig. Jo længere tid den kroniske inflammation har været aftaget, jo mere kan du spise af fødevaregruppen før kroppen reagerer med inflammation. 

Mine erfaringer med fødevarefølsomhed ved kronisk leddegigt

Udelukkelse af disse fødevaregrupper  kan være en lang træls vej, men også det hele værd når inflammationsbålet slukkes.

Selv har jeg god føling med, at jeg er allergisk overfor både natskyggeplanter af solancea familien og hvede.

I dag kan jeg tåle små mængder uden at min krop reagerer med inflammation.  Spiser jeg mad med hvede over flere dage eller i store mængder vil mine led dog hæve op og smerte igen.

Kilder

Kristian Stengaard-Pedersen og Bent Winding Deluran, 2011: “Ernæring ved reumatiske sygdomme”, i Klinisk Ernæring, red. I. Hessov og P. B. Jeppesen, 5. udg. Munksgaard, København pp. 277 – 292

Oluf Borbye Pedersen, 2019: “Magtfulde mikrober” 1. udg. Politikkens Forlag. 

Lidt om forfatterne

Bent Winding Deluran er professor ved Institut for biomedicin – Forskning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Kristian Stensgaard- Pedersen var frem til hans pension i maj 2018 klinisk lærestolsprofessor, overlæge og dr.med. ved Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital.

Oluf Borbye Pedersen er en banebrydende og indflydelsesrig videnskabsmand indenfor udforskning af menneskets genom (arvemasse) og de sundhedsfremmende bakterier.  Oluf har en doktorgrad i molekylærbiologi og arbejder i dag som professor og forskningsleder på Metabolismecenter på Københavns Universitet. Derudover spiser han helt bevidst professorens grønne grød til morgenmad hver dag.

Mine erfaringer

Jeg har prøvet den teoretiske viden fra bøgerne af på egen krop i flere år. Jeg kan næsten mærke forskel i mine led og fra fra dag til dag, hvordan jeg spiste dagen før. Det er således både teori fra bøgerne samt mine egne personlige erfaringer, der ligger til grund for artiklen her.

Hvornår virker det?

Gigt og mennesker er forskellige

For god ordens skyld:

Livsstilsændringer og god antiinflammatorisk mad ved gigt helbreder desværre ikke gigt!

Heller ikke alle opnår den samme gode effekt.

Der er nemlig forskel på, hvor voldsom gigtinflammation man er “oppe imod” og derudover lever vi forskellige liv.

Der er forskel på vores stressfaktorer (bekymringer), motion/ aktivitet, adgang til frisk luft og natur, jobsituation, økonomi og mange andre faktorer, som påvirker sundhed og immunforsvar.

Derfor er det umuligt at sige, hvor lang tid du skal vente på en positiv effekt af dine kostændringer, men hold ud, den skal nok komme.

Hvor lang tid der gik for mig, kan du læse mere om her.

Indlægget Fødevarefølsomhed blev først udgivet på .

Antiinflammatorisk kost og gigt. Hvor hurtigt virker antiinflammatorisk kost? Det svar kunne jeg ikke få hurtigt nok.

Da jeg startede min livsstilsændring, havde jeg i over et år været stærkt plaget af de kroniske leddegigt smerter. Jeg var blevet behandlet i over 6 måneder med medicinen Methotrexate, men udeneffekt. Derfor måtte jeg spise smertestillende piller hele døgnet.

Først da  begyndte min livsstilsændring, skete der noget godt. Jeg mærkede en positiv forskel allerede efter 14 dage.

Antiinflammatorisk kost og gigt -sådan gjorde jeg

I forhold til min nye livsstil og antiinflammatorisk kost var jeg benhård. Jeg udelod al den mad, som “sætter fut under inflammationsbålet”.

Jeg levede kun af antiinflammatorisk kost og sørgede for at spise super kraftfuld antiinflammatorisk mad, som ingefær, gurkemeje og omega-3 fedtsyrer hver dag.

Havde jeg ikke været så kategorisk, var det også gået fremad – Der ville bare være gået længere tid før smerterne var forsvundet.

Så når du stiller spørgsmålet: Hvor hurtigt virker antiinflammatorisk kost? Så er svaret forskelligt fra person til person.

For god ordens skyld skal det siges, at jeg ikke turde droppe al medicinsk behandling.

Du kan læse min lange fortælling om, hvad jeg gjorde ved at klikke her.

Inflammationsbålet skal holdes nede

I dag er “inflammationsbålet” i min krop så godt som slukket.

Der skal dog ikke meget til før det kan tændes igen. Hvis jeg lever usundt hen over en weekend, og eksempelvis drikker vin, spiser hvidt brød, rødt kød, slik og kager har jeg smerter igen mandag morgen. Heldigvis kan jeg dæmpe smerterne på et par dage ved igen, at spise gigtvenlig mad og følge den antiinflammatoriske livsstil.

Det er selvfølgelig irriterende med de smerter, men jeg vælger at se positivt på det.

Smerterne motiverer mig til at leve sundt. Forebyggelse af hjertekar sygdomme er meget vigtig når man har leddegigt. Det minder smerterne mig om, når jeg “falder i” og begynder at leve usundt.

Så er det op på hesten igen og igang med at leve sundt.

Til gengæld er kroppen fantastisk og giver så meget igen, når bare jeg behandler den godt:

• Smerterne forsvinder
• Humøret stiger
• Jeg får mere overskud
• Min hud bliver pænere
• Min høfeber er ikke lige så slem

Bøger

Jeg har ønsket at dele mine erfaringer ved at lave Gigt og Livsstil, som både findes her på sitet, på Instagram og Facebook. Derudover har jeg skrevet en række bøger hvor jeg deler min viden og opskrifter.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk Kost er en lille let læst guide. I bogen finder du alt hvad du har brug for af information til at komme godt og hurtigt i gang. Jeg har bevidst lavet en lille bog med den vigtigste viden fordi jeg ved hvor småt det kan være med overskud, når led smerter og overskuddet er mindre end vanligt.  

Guiden forklarer derfor kort begrebet kronisk inflammation og grundtanken i antiinflammatorisk kost og livsstil. Den indeholder opskrifter, måltidsinspiration og lister over både anti-inflammatorisk- inflammatorisk- og neutral kost. Se mere her

Antiinflammatorisk Kostplan

Antiinflammatorisk Kost er ikke en kur men en livsstil. Alligevel kan det være rart med forslag til en plan over ugens måltider. Det er hvad du finder i Antiinflammatorisk kostplan.

I Antiinflammatorisk Kostplan finder du en måltidsplan til ugen med både indkøbsliste og kalorieberegning. Prøv de forskellige opskrifter den første uge og vælg senere dine favoritter, som du kan laver igen og igen. På den måde sparer du energi og tid.

Bogen indeholder også en liste over gode ting, at have på lager, når den lille craving eller store sult melder sig. Se mere her

Antiinflammatorisk Morgenmad

Morgenmaden er det måltid, som mange finder udfordrende at ændre på.

Det rådes der bod på med denne lille opskriftbog, hvor du finder 23 lækre sunde morgenmadsopskrifter til den gode start på dagen. Se mere her

3 Bøger om antiinflammatorisk kost til en god pris

Ønsker du alle 3 bøger er der penge at spare.

Se mere her

Indlægget Antiinflammatorisk kost og gigt blev først udgivet på .